Muslingekrebs er små bitte krebsdyr, der er lukket helt inde i en
skal, som en lille musling. De kan - som dafnier og vandlopper -
formere sig meget hurtigt under de rette forhold, og blive meget
talrige. For så at forsvinde igen.
I dette mosehul var det hele muslingekrebs.
Vi har omkring 65 arter af muslingekrebs i ferskvand her i Danmark og
lidt flere i havet. De lever mest af plankton, og mange har
gennemsigtige skaller.
Her får man et kig
mellem skallerne til gællefødder og antenner. Den er
klemt fast under dækglasset.
Man kan synes, at den ligner en skalbærende dafnie,
men man har fundet muslingekrebsfossiler helt tilbage
i kambrium- for 500 millioner år siden - så de er helt
sig selv!
Muslingekrebs har dyrerigets længste sædceller. De kan være op til 6
mm lange. Altså mange gange længere end selve dyret. - Til gengæld
laver de ikke ret mange. - Jeg har ingen idé om fordelen ved dette
system.