Mange mange plantearter har
udviklet spidse torne, for at undgå at blive spist af
planteædere. Det beskytter imidlertid kun mod store dyr.
Larver, bladlus o.l. kravler fint mellem tornene. Tornene kan være dannet ud fra
mange forskellige plantedele.
Barktorne
Hos rose og brombær er tornene udposninger i barken.
Grentorne
Hos
slåen og
korsved (vrietorn) er tornene omdannede
grene. Det kan ses af, at de nye knopper sidder ved tornenes
grund. Hos korsved - til højre - ender hver gren i en torn,
så grene hele tiden deler sig korsformet.
Bladtorne
Hos planter som kristorn og mandstro er tornene
spidser på de stive blade.
Tidsler
bærer flere slags torne. Både
barktorne, spidser på bladede og
spidse blade i krussvøbet.
Her er det
torne på tidselblade. Mange tidsler
bærer også hår, som gør det svært
for mindre dyr, at komme til.
Kartebollen har spidse
støtteblade mellem
blomsterne.
Hos kaktusser er tornene
omdannede blade. Kaktusblade har altså ingen
fotosyntese. Den foregår i de væskefyldte stilke.
.jpg)
