|
Musvågen - Buteo buteo - er vores almindeligste
rovfugl. Det er den, der sidder på pæle lands
vejene. Den varierer meget i farve, fra næsten hvid
til næsten ensfarvet mørkebrun. Som regel med en
Borgmesterkædeaftegning på brystet. |
 |
 |
 |
|
|
|
 |
Musvågen er stor. Med et vingefang på
over en meter. Den spiser mus og andre smådyr, ådsler og frøer.
Ofte ser man den cirkle mod den blå himmel og hører dens
miauende skrig. |
 |
|
 |
 |
| Musvåger er meget variable
i farve. Her er et par meget lyse eksemplarer. |
|
En anden rovfugl man af
og til kommer tæt på er Spurvehøgen
(Accipiter nisus). Den kommer ikke sjældent til
foderbrættet, for den æder småfugle.
|
.jpg) |
|
|
|
Her ovenfor er det en hun. Hunnen er størst og kan tage duer.
Den lille han tager mest småfugle, men kan godt klare en
solsort. Størrelsesforskellen gør, at han og hun ikke
konkurrerer om føden. De flete spurvehøge bliver i deres
territorium hele året. |
 |
| |
Her er det hannen,
der kigger bistert på mig.
Når vi synes, at den
ser vred ud, er det fordi vi mennesker sænker
øjenbrynene i vrede. Men fuglen er ikke vred,
den er blot udstyret med skygge over øjnene, så
den ikke så let blændes af solen.
Synet er jo vigtigt,
når den jager, og man kan se, hvordan den fint
kan kigge fremad med begge øjne, så den nøje kan
bedømme afstanden til byttet.
De fugle, der er dens
bytte, har øjnene siddende på hovedets sider, så
de har et stort synsfelt - og kan opdage fare. |
|
| |
 |
|
|
|
|
|
Kløerne er til at dræbe med. Når høgen slår en fugl, vil kløerne som
regel gennemboer fuglens ryg og punktere lungerne. Så dør fuglen. - Hvis
lungerne ikke punkteres, har høgen ikke nogen anden måde at dræbe på, og
den vil derfor blot begynde at æde den endnu levende fugl - til den dør. |
|
.jpg)
