Skovflåt

Skovflåt

Skovflåt
Skovflåten (Ixodes ricidus) er en blodsugende mide. Den skal igennem forskellige stadier, hvorunder den suger blod hos forskellige dyr.

Skovflåten er ikke nogen tæge. Læs om tæger her.

Får den voksne hunflåt lov til at blive siddende på sin vært, kommer den i løbet af et par dage til at tage sig ud som flåten herunder. Den er på størrelse med en stor ært, og kan lægge omkring 2.000 æg. Så længe får flåten aldrig lov til at sidde på et menneske, men dyr som hunde og rådyr har problemer med at få dem af.
Det herlige billede af den spejlende flåt er taget af Tom Wagner.


Skovflåten lurer i toppen af planter og strå. Når man går forbi, griber den fat - som ovenfor, hvor den angriber min finger. Jeg synes, at det er sejt! Har vi ikke alle været lidt imponerede af Legolas, da han angriber olifanten i Ringenes Herre filmen? Men det er jo ingenting i forhold til dette. Det er jo som hvis et menneske gik til angreb på Titanic. Flåter hopper ikke ned fra træerne. De sidder altid øverst i græs og urter. De kan kravle rundt på kroppen længe, før de finder et tyndhudet sted at stikke snuden i. Vi er ikke så nemme at angribe som rådyr, der har en pels, man kan holde fast i.

Skovflåten er meget hyppig i Ravnsholt Skov, men det bør ikke give anledning utryghed. Man skal blot se at få flåten pillet af med det samme, når man opdager den på sig. Den overfører ikke bakterien borrelia, som kan give sygdommen borreliose, før den har siddet mere end et døgn, og så længe vil man sjældent have den siddende. Den klør!
Man skal heller ikke miste besindelsen, hvis man ikke får munddelene med, når man fjerner flåten. De kan godt være svære at få med, da de har modhager of flåten til med omgiver dem med organisk cement for at sidde ordentligt fast. Men munddelene giver blot lidt betændelse. Det er ikke spor farligt.
Flåten skal have tre blodmåltider i løbet af sit liv. Første gang suger flåtbabyen (larven), som kun har 6 ben, normalt på en mus. Her kan den hente borrellia-bakterien. 2. eller 3. gang kan flåten suge på mennesker. Den er ganske lille, blot et punktum på huden.

Sådan bør flåtbiddet ikke udvikle sig. Lige omkring biddet vil der altid blive rødt i et par uger, men hvis der i ugerne efter biddet dannes en sådan større ring eller skjold på huden, skal man gå til lægen, som behandler med antibiotika.
Hvis blot man får penicillin på dette tidspunkt, vil man slet ikke mærke noget til sygdommen.

Blodfyldt hunflåt. Denne har suget sig fed på en hjort.
Bemærk hvordan benene spiles fra hinanden.

Her til venstre og ovenfor til venstre er det en hanflåt og en voksen hunflåt, der ligger på ryggen.
Hannen er mere pansret. Han har ikke samme behov for en elastisk hud.
Til højre en parring, som foregår bug mod bug. Hannen bider sig først fast i hunnens kønsåbning, og efter en tid overfører han sæd, også ved brug af munddelene. Bagefter bliver han siddende, så ingen andre hanner kan komme til.
Hunnens elastiske hud gør hende i stand til at æde sig fed nok til at kunne lægge 2000 æg.

Skovflåten er ikke noget populært dyr. Den bider, den suger blod - og den kan overføre nogle ubehagelige sygdomme.
Men vi mennesker har det med at dæmonisere vores fjender, så farer, der er reelle men overskuelige, bringes helt ud af proportion og kommer til at fylde alt for meget i vores bevidsthed. - I mit arbejde møder jeg således mennesker, som ikke længere bryder sig om at gå i skoven, fordi de er bange for flåter. Jeg møder børn, der reagerer med voldsom angst overfor alt, der kravler på huden. Og jeg møder folk, der tager på skadestuen, hvis de bliver bidt.
Så nu er det på tide at afmystificere det lille dyr, f.eks. ved at lave sine egne flåter. Klik her og her, hvordan det kan gøres. Flåter er seje :-)

Denne fine flåtsamling er pillet af hovedet på et trafikdræbt rådyr. Der kan være mange flere. - Rådyret får ikke borreliose, men det kan lide under blodtabet, når der er rigtigt mange flåter.