Entognathe hexapoder
Det betyder dem med indre kæber og seks ben. De er ikke rigtige insekter, selv om de har 6 ben, for de er primært vingeløse. Insekterne kan ses her
.

Springhaler

Springhaler (collemboler) regnes faktisk ikke med blandt insekterne, da de er primært vingeløse, mens insekterne har vinger. De insekter, som alligevel ikke har vinger, har reduceret dem væk.
Springhalerne er dog seksbenede leddyr, ligesom insekterne, og de kan være helt enormt talrige mellem nedfaldne blade og i den øverste del af jorden. Alle springhaler er ganske små.
De er forsynet med en springgaffel på undersiden, som kan udløses og kaste dyret væk i et kæmpespring. 
Sjovt nok hedder springhalerne på engelsk "springtails" - altså "fjederhaler".

Børstespringhale (Orchesella sp.) Stor bæltespringhale (Orchesella cincta)
Orchesella villosa  

Spiral langhornsspringhale (Tomocerus longicornis) Det er vores største springhale med en kropslængde på 6 mm.
Den kan rulle de lange antenner spiralsnoet sammen for at beskytte dem.

Kuglespringhaler.
Det er noget småtteri, det her.
Der er masser af dem, med de bemærkes ikke ofte. Man kan se dem trave rundt på fugtige steder. Svampe og gammelt træ f.eks.
De forsvinder i et spring, hvis man prikker til dem.
Kuglespringhalen her hedder Allacma fusca. Det er også kuglespringhaler ovenfor.
Sminthurus  
Springhaler kan drives ud af jorden ved hjælp af en berlesetragt. Springhalerne ovenfor er drevet ud på den måde. Halen til højre er set gennem mikroskop, man kan se at springgaflen er udløst og peger bagud.
På roligt vand kan man undertiden se en masse hvide fnug. Kigger man nøjere efter, så viser det sig at være tusindvis af afkastede huder fra små bitte grå springhaler.
Er forholdene de rette, kan springhaler formere sig meget hurtigt.
 
Søde små bamser. Vandspringhaler: Podura aquatica
 
     
  Denne springhale bevæger sig rundt mellem svampedyr (Trichia). Mange springhaler æder gerne svampedyrs-sporer.  
     
Disse nuttede springhaler er meget små. De kan findes under barken på rådne stammer. Hvis man er heldig, for de er ikke almindelige. Navnet er Bilobella braunerae.
ikonhug.jpg (1171 bytes) Tilbage til hovedsiden iPind.jpg (1062 bytes) Tilbage til dyrelivet