Stor vandsalamander (Triturus cristatus)

Herover ses den Store Vandsalamander (Triturus cristatus). Den er mindre hyppig end den lille og foretrækker dybere damme uden fisk. Den blev fundet første gang i vandhullet ved Vestre Hus i oktober 2002, knap 5 år efter etableringen af vandhullet. Siden er der kommet fisk i vandet og den er forsvundet igen. Fiskene æder salamanderlarverne, som svømmer frit i vandet. Larverne af Lille vandsalamander gemmer sig mere - Ovenfor til venstre og nedenfor er det en han i yngledragt.

Stor vandsalamander er sværere at fange i yngletiden end den lille, for den går på ret dybt vand. Men står man stille på bredden, kan man være heldig at se hannernes kurtiseringsadfærd.

Her krummer hannen sig sammen foran hunnen og fremviser sin flotte hale og rygkam.

Larverne af stor vandsalamander ser ret vilde ud, med meget store ydre gæller og ganske tynde ben og fingre. - Salamandre har kun 4 fingre, som tegnefilmfigurer.
 

Også lige portræt og voksenhånd. Padder har kun 4 fingre.
 
ikonhug.jpg (1171 bytes) Tilbage til hovedsiden iPind.jpg (1062 bytes) Tilbage til dyrelivet Andre padder