Igler
tilhører ledormene,
men de fleste er rovdyr og de er knyttet til
vand. Som orme betragtet er de ret seje!
Kun lægeiglen, som er meget
sjælden - og fredet - i Danmark,
kan suge blod hos mennesker. De
fleste andre igler er rovdyr og
lever af larver eller snegle.
Enkelte suger blod hos fisk
eller søfugle.
På fast underlag bevæger igler
sig som målerlarver. De har en
sugeskive i hver ende. Men de kan
også svømme. De har 6 eller 8
øjne.
Bruskigler
Andeiglen
er en bruskigle. Den ligger mellem
vandplanterne og fisker efter ænder, der
snadrer i vandet. Den kravler ind i
andens næsebor og suger sig fast i næse
eller svælg. Er der flere igler samtidig
kan anden blive kvalt.
Bruskigler har yngelpleje. De ruller
sig sammen om deres ægkokon, og når ungerne
kommer ud, sidder de i lang tid på
moderens bug.
Andeigle med
unger.
Andeiglen her sørger for frisk,
iltet vand til sine mange unger.
Man kan sagtens tage
sådan en andeigle op og kigge på den. Den gør
ikke noget, og den føles virkelig underligt.
Geléagtig og fast på en gang.
Almindelig bruskigle
Almindelig bruskigle (Glossiphonia
complanata).
Bruskigler er snabeligler.
De har et rørformet hårdt
svælg som de banker ind i
deres offer. De har altså
ingen kæber at bide med. Den almindelige
bruskigle er et rovdyr.
Ofte finder man iglerne på
undersiden af sten eller
plantestykker, man hiver op
af vandet. Bruskigler ser
lidt smattede ud når de
kravler rundt, men tager man
dem op, trækker de sig
sammen og bliver bruskagtigt
stive.
Hundeigler er vores mest almindelige
igler. De findes i et hvilket som helst
vandhul. De er såkaldte svælg-igler, som
hverken har snabel eller kæber. De
sluger smådyr hele.
Hundeigler har ingen yngelpleje. De
lægger æg i kokoner som dem til højre.
Hundeigler suger myggelarver o.l. ned i maven.
Bløde smådyr som salamanderlarver kan de suge
helt i stykker.
Lægeiglen (Hirudo
medicinalis) har fine gule
aftegninger på den mørke overside. Det er en kæbeigle,
som har tre skærende kæber, som sagtens kan gennemskære menneskehud.
Jeg synes at det er en sej orm, der sådan angriber
mennesker!
I fugtigt vejr kan både
lægeigler og hesteigler gå på land for at søge efter
føde.
Det gør ikke
væsentligt ondt at blive bidt af en
lægeigle, for kæberne er meget skarpe og
iglen indsprøjter et bedøvende stof, men
iglen spytter også et stof (hirudin), der forhindrer blodet
i at koagulere, ind i såret. Såret bløder
derfor flere timer efter at iglen er fjernet.
Det er umuligt at stoppe blodet.
Såret er
meget karakteristisk i formen.
Lægeiglens smukke hud.
Billedet her
ligner et trafikuheld, men jeg har
bare - forgæves - prøvet at stoppe blødningen
med et tætsiddende plaster
efter at have fodret en igle.
Blodet løber og løber til hirudinen er
skyllet ud.
Man kan få igler til at
slippe ved at drysse salt på dem, men det er nu ikke
noget problem at pille dem af med fingrene. Problemet er
at stoppe blodet.
Det havde man dog ikke noget imod i gamle dage, da man
anså "dårligt blod" for at være årsagen til de fleste
sygdomme. Derfor påsatte man igler på huden, næsten
ligeyldigt hvad folk fejlede. Det krævede mange igler,
så der fandtes "iglekoner" som tjente penge ved at samle
lægeigler og sælge dem til læger og apoteker. De fangede
iglerne ved at gå ud i smådamme med bare fødder og
trampe. Så kom iglerne svømmende og blev fanget. Så
mange igler blev fanget, at lægeiglen i dag er meget
sjælden. Og den er fredet. Man må ikke samle den mere.
Hesteigler (Haemopis sanguisuga) er lige så store som lægeigler, men de
mangler de gule aftegninger og de kan ikke bide igennem
menneskehud. De lever af orme og snegle og er meget mere almindelige end lægeigler.
Hvis iglernes vand tørrer ud, kan rulle sig sammen til
små kugler under sten og vente på at vandet kommer igen.
Hesteigler har altså svage kæber, og
de kan hverken bide heste eller mennesker. Når de hedder hesteigler
er det nedsættende ment. Det er ikke de "rigtige" igler, som er
lægeiglerne. Ligesom hestekastanjer ikke er rigtige, spiselige
kastanjer.
Hesteigler spiser forskellige bløde
smådyr. Undertiden kravler de på land og går på regnormejagt.
.jpg)
