|
 |
Natsommerfugle
|
 |
|
|
|
Natsommerfuglene udgør ikke nogen systematisk enhed (dvs.
disse sommerfugle er ikke nærmere beslægtet med hinanden end de er med
dagsommerfuglene); men i almindelighed bruges betegnelsen om alle de sommerfugle, der ikke
er dagsommerfugle. De kaldes også natsværmere, men denne betegnelse er måske
mindre heldig, da sværmere er en bestemt gruppe natsommerfugle. |
|
 |
Da disse sommerfugle normalt flyver i mørke, kan de
to køn ikke finde hinanden ved hjælp af farver. I stedet udsender
hunsommerfuglene duftstoffer, som hannerne kan opfange med deres
meget følsomme antenner. En natsommerfugl med buskede antenner er
altså en han.
Antennernes mange grene gør det mere sandsynligt at duftstoffer
udsendt af hunnerne lander på antennen, og ved at registrere hvor
mange stoffer der lander på hver antenne, kan hannen finde retningen
mod hunsommerfuglen. |
|
 |
De fleste natsommerfugle er ret kedeligt farvede, men
en del har dog spraglede bagvinger. Disse stærke farver kan
pludselig vises frem, hvis sommerfuglen bliver forstyrret, og de er
beregnet til at forskrække småfugle.
Det er dog flagermusene, der er natsommerfuglenes værste fjender, og
de fleste natsommerfugle har ører, der er følsomme for
flagermuseskrig. Når de hører en flagermus i nærheden, lader de sig
falde. - Undertiden kan man få natsommerfugle til at lade sig falde,
hvis man klirrer med et sæt nøgler. Nøgleklirren udsender nemlig
mange ultralyde. |
|
