|
Rådyr
|
|
|
|
Der er mange rådyr (Capreolus capreolus) i
Ravnsholt Skov. De finder dels føde i skoven, og dels på
de omgivende marker. Vintergrønne marker har givet plads til langt flere
rådyr, end man så i gamle dage (min barndom). |
|
|
Her er det en rå i april,
som græsser med et bukkelam fra sidste år. De ser noget mølædte ud i
pelsen, men det er blot fordi de ikke helt har fået skiftet den grå
vinterpels ud med den rødbrune sommerpels. Se forskellige spor efter rådyr
her og
her. - Og hør rådyrets lyd
her. Denne gøen kaldes at
de smæler. |
Ofte er det i
denne udgave man møder rådyret. Når det flygter, viser det de
hvide hår på måsen (spejlet). Det er et signal til andre rådyr om, at det
er tid at flygte. |
|
De fleste rålam
fødes i maj eller i starten af juni. Som regel får rådyret 2 lam, men store,
velnærede råer kan få tre eller fire. Og ungerne hedder altså
rålam. Bambi er et navn på en kronhjortekalv i en disneyfilm.
Rådyrenes brunsttid er i starten af august. Det lyder som en
meget lang drægtighedsperiode- fra august til maj - men det
skyldes forsinket implatation. Det vil sige at fosteret ikke
begynder at gro i livmoderen, før foråret kommer. |
De første
uger ligger lammene hver for sig i skovbunden, hvor
moderen opsøger dem og ammer dem flere gange om dagen.
Senere følger lammene med moderen, og de bliver ofte hos
hende til hun skal føde næste kuld om et års tid.
Man må ikke pille ved rålam. Kun lige skynde sig at
snuppe et enkelt foto......
En rå forlader dog ikke sit lam, fordi man har rørt ved
det, men den fremmede lugt vil skræmme hende slemt. |
|
|
|
Hjorte
har ingen tænder forrest i overmunden,
så rådyrgnav kan kendes på de flossede
kanter. Rådyr æder næsten kun frisk
plantemateriale: skud, blade og knopper,
jordstængler af bregner og anemoner og
om vinteren en del gran. Til højre er
det et par hindbærbuske, der er blevet
spist. |
|
|
|
|
En græssende flok
rådyr i dæmringen. Om vinteren og i det tidlige
forår danner rådyrene små flokke. I april spredes de,
for hannerne danner territorier, i hvilke de ikke
tillader andre hanner at komme. Hannerne føler
ejerskab over de hunner, der færdes i hans
territorium, og han kan parre sig med dem, når
parringstiden kommer i august, men hunnerne går
frit, hvor det passer dem. De danner ikke harem som
dåhjorte. |
|
Her er to bukke klar til kamp i april. De undgår dog
helst den direkte konfrontation og nøjes med en
brølekonkurrence. Opsatserne er spidse. |
|
|
Her ses
tydeligt forskellen på den glatte rødbrune
sommerpels og den tætte grå vinterpels.
Rådyr har jo ingen huler at putte sig i, når
det er rigtig koldt, så en tyk pels er
vigtig. |
|
Kun
råbukken har gevir - eller opsats - og det
skiftes hvert år. Om efteråret falder det af
og i løbet af vinteren gror et nyt, og
større, gevir frem. Bukken herover er en
gaffelbuk, for hver opsats har to spidser. |
|
|
Hårene i vinterpelsen er
hule og bølgede så pelsen
indeholder en masse luft som
isolerer. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|