Filt-kaktus

Kaktusnålepuden er en fin lille begynderting, som er god som gave. Den er faktisk langt mere praktisk end en rigtig kaktus!
Klip en rund kugle af skumgummi til at komme ind i midten af kaktussen, og riv den kartede uld stykker, der passer over kuglen. Klip aldrig i ulden. De skarpe kanter der opstår ved klip kan ikke dækkes. Læg mange lag uld hen over skumgummikuglen, og træk ulden ned i bunden under kuglen, så der ikke er folder hen over kuglen.
Filt nu ulden ved at stikke filtenålene ned gennem ulden hele kuglen rundt. Man kan lave et lille bundt nåle, ved at samle dem med en elastik, så går det hurtigere. Filt også ulden under kuglen. Lav nu riller ned ad kaktussen ved at stikke en enkelt nål mange mange gange i striber ned over kuglen.
Man kan nu filte lidt ekstra uld i bunden af kaktussen, så den passer i en lille urtepotte. Lim den fast i potten. Stik så nåle i, så du har en praktisk nålepude.

Pindsvinenålepude.

Nålepindsvinet er enkelt og praktisk. Det er blot en aflang bold med flad bund, øjne og snude. Ørerne trækkes ud. Nedenfor tre pindsvin. Det første har fået pigge af råuld.
ikonhug.jpg (1171 bytes) Tilbage til hovedsiden ihjerner.gif (1431 bytes) Tilbage til idéer Tilbage til
filt