Bøg

Bøgen (Fagus sylvatica) er ikke plantet ret mange steder i Ravnsholt Skov. Bøgen kræver nemlig god muld for at give ordentligt udbytte, og det er der ikke så meget af i Ravnsholt. Bøgebeplantningerne findes mest på bakkerne, hvor jorden er tør og ikke er så udvasket. Skovens historie kan læses her.
 

Højstammet bøg i vår- og høstfarver. Sådanne træer har stået tæt under opvæksten, så de har måttet stræbe i vejret.

Bøgens blade er fordelt på kort- og langskud, hvilket betyder at de kan sidde meget tæt uden at dække for hinanden. De danner en bladmosaik. Det betyder at bøgetræer er gode til at udnytte lyset, så der bliver mørkt under bøgetræer. Det er skyggetræer.

I tæt bevoksning bliver bøgetræer slanke og lige. De forgrener sig først højt oppe. Bøgens bark er glat og grå. Ofte dog med et grønt skær af alger - især på nordsiden.

Fritstående bøge forgrener sig allerede i et par meters højde, og de får en meget stor krone. På billedet er det Rævebøgen i Ravnsholt. Den er omkring 200 år gammel. Bøge bliver sjældent over 250 år. Mangestammede bøge som denne kaldes "musebøge". De kan være opstået ved, at en mus har nedgravet et forråd af bog, som så er spiret op i en tæt klump. Enkelte bøge har en genetisk fejl, som får dem til at vokse malerisk men uhensigtsmæssigt. De kaldes vrange bøge, og denne står i Tokkekøb hegn.
Bogstaver var oprindeligt betegnelsen for bøgestave med indridsede runer.

Bøgen springer ud - fra nøgen til fuldbladet - på timer. Ikke kun enkeltblade, men hele skud er nemlig pakket ind i de brune knopskæl, og bladene har næsten fuld størrelse, de er blot foldet fint sammen.
Når udspringet virkelig er i gang, kan det høres. Det kan lyde som finregn, når de mange knopskæl falder ned i de visne blade under træerne. Skæl der lander på vejene blæser sammen i bunker.

De nyudsprungne bøgeblade - som smager mildt, syrligt og nøddeagtigt - er fint hårede for ikke at tørre ud. De kan bruges til snaps.

 
Bøgen springer ud i starten af maj, og løvspringet er  næsten samtidigt for alle træer.
Kikker man nøjere på de fine nyudsprungne blade, kan også se, at der er huller i dem. De angribes nemlig omgående af bøgelopper, som er nogle små sorte snudebiller. Deres larver lever inden i bladene, hvor de graver miner.
Træer, der springer ud før de omkringstående, angribes mest af bøgelopper, og træer der springer senere ud får ikke udnyttet lyset optimalt. Derfor virker selektionen i retning af samtidigt udspring.

Bøgen blomstrer samtidig med løvspringet, men det er kun gamle træer, der blomstrer, og sjældent hvert år. År med megen frugt på eg og bøg kaldes oldenår.

Her ses en hunblomst øverst og mange hængende hanblomstrakler nedenfor.
Bøgens frugter kaldes bog. Det er trekantede nødder i en pigget kapsel. De kan spises, og de smager næsten som mandler. Men bøgen sætter ikke frugt hvert år.

Sådan ser de unge bøgekimplanter ud. I dag planter man sjældent bøg. Man lader beplantningerne forny sig selv.

Disse to billeder er taget i den samme bøgebevoksning med en uges mellemrum. Den første og den ottende maj.

I oldenår ligger bøgens dekorative tomme frugtkapsler ofte i lag på jorden og indbyder til indsamling til brug i dekorationer, uroer eller kranse. Også bøgens blade er velegnede til kranse, og hvis man stikker bøgegrene i en blanding af 2 dele vand til en del glycerin, kan man konservere grenene, så de holder sig friske i årevis.


Bøgetræerne er selvfølelig oprindeligt plantet med det formål at de skulle fældes så træet kunne blive udnyttet, men mange steder står overmodne træer, som er blevet hule og hvis ved ikke længere er værdifuldt. Disse træer har til gengæld stor naturmæssig værdi, da mange dyr, svampe og svampedyr
er knyttet til dem.
Især når de gamle kæmper dør, fyldes de med liv, og det er spændende at gå på opdagelse mellem stammer og grene.

Se lidt af det rige liv her.

 

 

For de gamle der faldt, er der ny overalt .....................

Se bøgeskoven året rundt. Se bøgeskoven året rundt. Se bøgeskoven året rundt.

ikonhug.jpg (1171 bytes) Tilbage til hovedsiden

Tilbage til
undervisning

iPind.jpg (1062 bytes) Tilbage til livet Tilbage til træer Næste træ