Fingerbøl

Mange steder i skoven, især i lysninger og rydninger, står den smukke fingerbøl i mængde. Denne plante er oprindeligt forvildet fra dyrkning, men den er i dag naturaliseret og optræder som vild plante.
Fingerbøl er meget giftig, da den indeholder et glycosid - digitoxin - som påvirker hjerterytmen. Digitalispræparater bruges stadig i dag mod hjertelidelser, men stoffet fremstilles kunstigt, da indholdet i planterne varierer meget. Fingerbøl er derfor en af de medicinplanter, der - trods en klar virkning - kun sjældent er blevet brugt som naturmedicin. Den er simpelthen blevet anset for at være for farlig.
Fingerbøl er en toårig urt. Første år samler den næring ved hjælp af bladene, som er grønne hele vinteren. Billedet nedenfor er fra januar 2007. Andet år bruger den så næringen på at blomstre, og blomsterstanden bliver stående som en vinterstander den efterfølgende vinter, hvor vinden ryster frøene ud. - Læs om frøspredning her.

ikonhug.jpg (1171 bytes) Tilbage til hovedsiden iPind.jpg (1062 bytes) Tilbage til livet Tilbage til frøplanter