Gederams

Gederams (Chamaenerium angustifolium) har firtallige, let uregelmæssige blomster. Det er en rigtig skovplante, som danner tætte bestande i skovrydninger.
Kikker man nøjere på en blomsterstand kan man se, at blomsterne springer ud fra neden. Neders sidder frugter, derover gamle blomster, så nye blomster og øverst knopper. De nyudsprungne blomster er hanlige. Man kan se støvknapperne stritte ud. Siden bliver de hunlige. Man kan se de fint snoede støvfang. Men hvorfor nu det?
Hvis man kigger på de insekter, som besøger blomsterne (Humlebier og bier) starter de som regel nederst i blomsterstanden, og flyver så opad i spiral, mens de besøger de blomster, de kommer forbi på vejen. Når de når toppen af blomsterstanden flyver de videre til bunden af en ny blomsterstand. - Det betyder, at de vil bringe pollen fra de øverste hanlige blomster videre til en hunlig blomst på en anden plante. Derved undgås selvbestøvning, som giver indavl.
Gederams (Chamaenerium), blomstrer i juli og august. Den er ikke værd at plukke til buketter, for den holdes oppe af saftspændingen, så den visner næsten omgående i en vase; men læg mærke til hvor den står, så den kan findes igen til foråret. De unge skud smager nemlig fortrinligt. Se opskrift her.
Man skal dog være opmærksom på, at alting forandrer sig i en skov. Gederamsen dukker op et par år efter, at der er blevet fældet, for da er jorden lys og næringsrig. Senere bliver den skygget væk. - Planter med en sådan livsform må være gode til at sprede sig, så de er på pletten, når muligheden byder sig, og gederamsens frø har netop fnok (flyvehår) og svæver langt omkring.
Gederamsens frugter er kapsler, som åbner sig som 4 klapper, når de tørrer ud. Inden i ligger de utallige små frø med en hvide fnok på rad og række - som små fine fugle, parat til at flyve. Mere om frøspredning her.

Efter at frøene er fløjet står de visne blomsterstande tilbage med de snoede kapselklapper som sammenfiltret ståltråd.

ikonhug.jpg (1171 bytes) Tilbage til hovedsiden iPind.jpg (1062 bytes) Tilbage til dyrelivet Videre til karsporeplanter