Badhamia  

Badhamia utricularis

Nogle plasmodier har livlige farver, og kan blive meget store.
Ovenfor er det plasmodiet af svampedyret Badhamia utricularis. Det flyder rundt på våde bøgestammer sent på året, hvor det lever af forskellige barksvampe.

Badhamia er nem at holde på agar eller fugtig køkkenrulle og fodre med havregryn.

Her er det svampen stråle-åresvamp, der bliver efterstræbt.

På et tidspunkt fortættes plasmodiet og danner sporangier i form af små bitte gule kugler, der hænger i tynde tråde. I kuglerne dannes sporerne. Ved modning bliver sporangierne grå, da de dækkes af kalk.

Sporocarperne er ganske små, kun omkring en millimeter i diameter, men de indeholder millioner af mørkebrune sporer!
 
   
Capilitiet består af et tredimensionelt netvært med fortykkede samlinger. Det er meget karakteristisk for badamia. Hos utricularis klumper sporerne sammen.
Nogle gange er der ikke så meget kalk på overfladen, så er sporocarperne iriserende. 
Svampedyr som Badhamia utricularis kan sagtens holdes i fangenskab. De kan dyrkes på agar - som ikke må være næringsberiget - i petriskåle, da de på den måde holdes konstant fugtige uden at blive våde. De kan også dyrkes på fugtigt filtrerpapir, kaffefiltre eller køkkenrulle. Se en tidsforkortet film af dens bevægelser her. Det er ret fantastisk!

På petriskålen ovenfor til venstre er et stykke plasmodium lagt i midten og udenom er lagt forskellige svampe som foder. Fra oven er det (mod højre) : honningsvamp, Stråle-åresvamp, skørhat og epaulethat. Billedet til højre er fra dagen efter. Stråle-åresvampen er svampedyrets livret, epaulethatten går an, hatsvampene afvises.
Man kan lave rigtig mange sjove forsøg med sådan et svampedyr. Her er en invasion fra rummet, og her går Badhamia på havregrynsjagt.

Badhamia - og mange andre svampedyr - kan gå i en hvilefase, hvis forholdene bliver dårlige. Hvilefasen er helt tør og inaktiv.

Badhamia lilacina

Badhamia lilacina er et tørvemose-svampedyr. Dens plasmodium er først hvidt og kravler rundt mellem sphagnumplanterne. Gerne under vandet. Som modent skifter det farve til lysegult og kravler op på overfladen. - Det er en encellet organisme med mange cellekerner.
På mosoverfladen - gerne lidt oppe i planterne - koncentreres celleindholdet og samler sig i små runde gule sporocarper (frugtlegemer). Den overskydende celleslim tørrer ud til tynde hinder, som sporangierne sidder på. Denne proces tager en dags tid.

I de næste timer skifter sporangierne farve, mens de tørrer ud. De bliver først brune, siden grå med et lilla skær. De er knap en millimeter i diameter.

Til sidst går der hul på sporangiernes overflade og de meget mørke sporer ryger ud. Sporangierne er fulde af et kalkfyldt kapillitienetværk.

Her ses de mørke sporer i mikroskopet, sammen med det kalkfyldte netværk. De små klare runde kugler er kalknoduler.
 

Sporerne er forsynet med vorter, der er forbundet af et ufuldstændigt net af volde.

 

Denne herlige myx er ikke så almindelig.

Samme klump Badhamia fotograferet med 2 dages mellemrum.
 
Badhamia foliicola
Badhamia foliicola betyder den Badhamia, der bor på blade.
Der er nu mange andre svampedyr, der kan ligne, men Badhamia har et meget karakteristisk kalkfyldt kapillitium, der næsten kan ses mellem de mørke sporer med det blotte øje.
ikonhug.jpg (1171 bytes) Tilbage til hovedsiden iPind.jpg (1062 bytes) Tilbage til dyrelivet Tilbage til svampe Tilbage til svampedyr