Ørnebregne (Pteridium aquilinum)
Store områder af Ravnsholt Skov er dækket af ørnebregner.
Det er en meget aggressiv bregne, som på dårlig jord kan udelukke alle andre planter og de fleste dyr. 
Ørnebregnen udskiller bl.a. cyanid under opvæksten, og stoffet Ptaquilosid, som er kræftfremkaldende, gør den stærkt giftig for de fleste dyr - og en del mennesker får udslæt af dens saft. Samtidig gør bregnens tætte væv af jordstængler i jordoverfladen det meget vanskeligt for andre planter at spire op, hvor der gror ørnebregner.

Ovenfor til højre ses årsagen til bregnens navn.
Et skråt snit med en dolk gennem bladstilkens nedre, brune del, afslører billedet af en tohovedet ørn. - Det kan godt ske, at man skal prøve at snitte et par gange, før man får et pænt snit.

En bladknop er to år om sin udvikling under jorden, men kan så også skyde op til over 2 meters højde på blot et par måneder. Disse to billeder er taget samme sted i april og juni.
En vandring mellem de mandshøje bregner er en eventyrlig oplevelse. 
Mon her er dinosaurer?

Mangeløv  

Bredbladet mangeløv (Dryopteris dilatata). Almindelig mangeløv (Dryopteris filix-mas)

Skovens tuedannende bregner er hovedsageligt forskellige arter af mangeløv. Mest bredbladet mangeløv (Dryopteris dilatata) og Alm. Mangeløv (Dryopteris filix-mas).
Bredbladet mangeløv har 3 gange fjersnitdelte blade med ret brede afsnit, mens almindelig mangeløvs blade er 2 gange fjersnitdelte og har ret smalle afsnit.
Man kan dog også finde fjerbregner (Athyrium filix-femina) - til venstre. Denne bregne ligner Alm. mangeløv, men dens blade er finere og hele planten forekommer mere elegant. Deraf navnet: filix-femina, den kvindelige, hvor alm. mangeløv hedder filix-mas, den maskuline.

Planterne kan i øvrigt lettest kendes fra hinanden på sporehushobene på bladenes underside. Se nedenfor.

I gamle dage, hvor man nok vidste, at man skal så for at kunne høste, undrede man sig meget over, at man aldrig så blomster på bregnerne. For uden blomster, ingen frø - og hvordan kom der så nye bregner?
Og har man ikke en forklaring, så må man finde på én.
En af forklaringerne lød således:
Bregner blomstrer kun én gang om året, nemlig Sankt Hans nat, hvor enkelte bregner danner en stor blomst, som straks sætter frø og visner væk. Når man imidlertid at gribe sådan et frø og kommer det i sin sko, så bliver man usynlig.
Gad vide hvor mange ungersvende og møer, der har spildt en god Sankt Hans aften med at kigge på bregner?

Den rigtige forklaring på bregnernes mystiske formering følger her:
På bladenes underside sidder sporehushobe, som ofte er dækket af et slør. I sporehusene dannes sporerne.
Sporerne spirer ikke til en ny bregne, med til en forkim, som er en lille tynd bladplade (se billede nedenfor).
På forkimen dannes hanlige og hunlige kønsorganer, og sædceller fra de hanlige organer kan i fugtigt vejr svømme over til de hunlige dele og her befrugte et æg. Af dette æg fremspirer en ny bregne.

Bregner blev tidligere anset for at have overnaturlige evner, fordi de kunne formere sig uden blomster. (Se her).

 

 

  Sporehushobe under bregneblad. Ovenfor umodne og modne sporehushobe på mangeløv. De sorte kugler er sporehusene.  

 

Mangeløv med nyreformede hobe  - og fjerbregnens aflange hobe. 
Når bregnesporer spirer, bliver de ikke til bregner! De danner en forkim, som er en lille hjerteformet bladplade, som ligger tæt på den bare jord. Cellerne i forkimen har kun et enkelt kromosomsæt: de er haploide. To celler skal smelte sammen, for at der kan dannes en bregne med dobbelt kromosomsæt.
   
 Ovenfor ses forkimen, som den ser ud, når den bliver projiceret op på skærmen på Vestre Hus. Til højre ses den lille nye bregne, som spirer op af det befrugtede æg i forkimens hunlige kønsorgan.
Til venstre ses en spirende forkim. Forkimen er den hjerteformede plade nederst. Cellerne i forkimen indeholder kun et enkelt kromosomsæt.

Planten der skyder op mod venstre er den nye bregne. Den er dannet ved sammensmeltning af et bregneæg og en bregnesædcelle og har dobbelt kromosomsæt - som vi selv har.

Reduktionsdelingen sker når sporerne dannes.

I gamle dage mente man, at bregnen havde magiske blomster.

  Butfinnet mangeløv (Dryopteris cristata) er en sjov vintergrøn bregne, med seje læderagtige blade. Den er ret sjælden.
Det er den eneste danske bregne, hvor der er forskel på de fertile og de sterile blade - altså dem med og uden sporehuse. De fertile blade står i midten og de bliver høje og har vandrette bladafsnit - se planten til venstre.
 

Når nogle bregner danner tuer, er det fordi de har en lodret jordstængel, som bladene udgår fra. I jordstænglen samles næring, så bregnen kan skyde hurtigt op om foråret, hvor bladene foldes ud som "bispestave". De næringsrige jordstængler er giftige, men om vinteren ædes de gerne af rådyr, som kan klare mosten.

Mens ørnebregnerne visner helt i løbet af oktober, så står mangeløv-bregnerne grønne og flotte hele novembermåned. De er derfor velegnede til at fremstille små dekorationsjuletræer.
 

Den lille bregne Almindelig Engelsød (Polypodium vulgare) er almindelig på skovgærderne. I modsætning til bregnerne ovenfor er denne bregne vintergrøn. Den har vandrette jordstængler, så den danner ikke tuer. Nedenfor ses et udsnit af en bladunderside. Sporehushobene er uden slør.

Nedenfor ses en sporehushob fra Alm. engelsød i stor forstørrelse. De fleste sporehuse har smidt deres sporer, kun to er endnu fulde. Sporehusene er kugleformede, med en rygradslignende fortykkelse langs siden. I denne fortykkelse opbygges en spænding, som pludselig sprænger sporehuset åbent, hvorved sporerne bliver slynget ud.

Bregnerne nedenfor danner heller ikke tuer.

 I egeskoven danner den smukke Tredelt egebregne (Gymnocarpium dryopteris) nogle steder fine lysegrønne tæpper om foråret.

Dunet egebregne (Phegopteris connectilis) er let at kende på de to nederste bagudrettede bladafsnit.  

Kær-dunbregne (Thelypteris palustris) ses på mere lysåben bund i moser og ved tørvegrave.

Bregnen Murrude (Asplenium ruta-muraria) er egentlig beregnet til at gro på klippegrund, men af mangel på den slags her i landet har den slået sig ned blandt sten i gamle mure. Den er sjælden og fredet. I Allerød gror den mellem stenene på Bastruptårnet ved Bastrup Sø.

Andre karsporeplanter
Padderokker
Ulvefødder
Andre
ikonhug.jpg (1171 bytes) Tilbage til hovedsiden iPind.jpg (1062 bytes) Tilbage til dyrelivet Tilbage til frøplanter