Ceratiomyxa fruticulosa (Myxomycetales)
Gror på træ i opløsning.

Dette svampedyr kan findes fra om foråret og det meste af sommeren i våde perioder, og det kan undertiden dække hele stammer i skovbunden. Det kravlende plasmodium ser ud som billedet til venstre, men de fingerlignende, hvide sporangier dannes på et døgns tid.
Hos ceratiomyxa dannes sporerne enkeltvis på små stilke på overfladen. Det er helt specielt!

Stor forstørrelse. På engelsk kaldes den "Icicle fairy fan" - Istap fe-vifte. På dansk hedder den ikke noget. Synd. Jeg kalder den istapfinger. Sporerne dannes på overfladen af fingrene, og efter et par dage falder de små isfingre hen og efterlader blot hvidt støv.
Der findes forskellige varianter af denne myx. Man kan således finde eksemplarer, der er grenede.

Ceratiomyxa fruticulosa var. porioides.
Hos porioides dannes små fine porer. Denne variant bliver nogle steder omtalt som en selvstændig art.

Farven på denne myx kan også variere. Den er som regel hvid, men den kan også være gul. Og dele af svampen kan være gule, mens andre dele er hvide.
ikonhug.jpg (1171 bytes) Tilbage til hovedsiden iPind.jpg (1062 bytes) Tilbage til dyrelivet Tilbage til svampe Tilbage til svampedyr