Gråpil
Salix cinerea

I Danmark findes mange arter af pil, som kan være svære at kende fra hinanden. Ikke mindst fordi de alle kan krydse med hinanden og danne blandinger (hybrider). Gråpilen er dog nem at kende, meget almindelig og økologisk betydningsfuld, da den meget hurtigt dukker op i vådområder, hvor den danner tætte ufremkommelige krat. Ret kedelige for mennesker, men fristeder for mange dyr.

Gråpilen er en busk, der sjældent bliver over 3-4 meter høj, men som gerne står i vand. Den er lyskrævende, men ikke næringskrævende. I tørvegrave og søer kan man se en udvikling, hvor der først dannes rørskov af tagrør og dunhammer, som gror ud over søen. Derefter etablerer gråpilen sig i den måtte af rodstængler, som rørskoven danner, og pilen skygger efterhånden rørskovsplanterne ud, så mos afløser tagrør. Der er nu dannet et pilekrat, som flyder på den oprindelige sø. Her kan man ikke færdes!
I marts dannes gæslinger. Det er starten på blomsterraklerne, og de ligner små søde gæslinger. De har været legetøj i århundreder.

Hunrakler. Disse har nektarier og de giver vigtig energi til forårets tidlige insekter. Disse søger også til hanraklerne, som leverer proteinrig pollen, og virker dermed som bestøvere.

Nedenfor en moden hunrakle. De små frø med stjerneformet frøuld dannes inden i kapsler, som åbner sig omkring starten af juni. Frøene flyver langs omkring - klar til at kolonisere nye områder.
 
Gråpilen er en vårpil. D.v.s.den blomstrer før løvspring i april. Den besøges af mange insekter.

Pile er tvebo, hvilket vil sige, at der findes han- og hunbuske. Ovenfor ses hanrakler men utallige gule støvknapper.

 

Gråpilens blade - over og underside. Deres grå farve har givet busken navn.  

Den unge bark  er glat og grå. Den indeholder stoffet salicylsyre, som virker febernedsættende og smertestillende. Det har været brugt i århundreder, men er i dag afløst af kemisk fremstillet acetylsalicylsyre, som ikke generer maven så meget. På den glatte pilebark kan man være heldig at finde den sjældne bladlus Tuberolachnus salignus,som sidder med snabelen begravet i barken. Flere sjove svampe kan også findes på pil. Her den ret sjældne Pude-ildporesvamp (Phellinus punctatus).
ikonhug.jpg (1171 bytes) Tilbage til hovedsiden iPind.jpg (1062 bytes) Tilbage til livet Tilbage til buske Næste busk