Svampedyr (Myxomyceter) - tidligere kaldt slimsvampe

Underlige, underlige fantastiske væsener!
Disse organismer er tidligere blevet opfattet som svampe, fordi de danner sporer. Men faktisk er vi selv nærmere beslægtet med svampe, end de er. - Myxerne hører til blandt de encellede dyr og henregnes derfor nu under protista. De fleste arter er meget små og svære at bestemme, ikke mindst fordi de undertiden skifter udseende fra time til time, når de går fra vegetativt til sporedannende stadium.
Men de er meget almindelige i naturen, og en helt ny verden åbner sig, når man får blik for disse sære væsener.
Nedenfor ses en forsimplet beskrivelse af en myxomycets livsforløb.

1. Myxen kommer ud af en spore. Den er da en myxoflagelat med to flageller - en stiv og en bøjelig.
2. Denne myxoflagellat kan dele sig mange gange, og sådanne kræ er meget almindelige i jorden.
3. En af myxoflagellaterne smider flagellerne og bliver til en myxamøbe.
4. Myxamøben deler sig mange gange. Også disse dyr er almindelige i jorden, og betyder utvivlsomt meget for nedbrydningen.
5. En myxamøbe støder på en myxamøbe af samme art, men af et andet køn (mange myxer har mange køn).
6. De to myxamøber smelter sammen og danner en ny amøbeagtig celle, der er diploid (har dobbelt kromosomtal) som os andre.
7. Nu dannes et plasmodium. En kæmpeamøbe, som flyder rundt og æder, hvad den kan overmande. Kernerne deler sig synkront, men der dannes ingen cellemembraner, så det hele er en stor celle. Enkelte plasmodier kan veje flere kilo - men de fleste er nu mindre.
8. Bliver forholdene dårlige, kan plasmodierne gå i en hvilefase, som kan tåle sult og udtørring. Det kaldes et sclerotium.
8. Når plasmodiet er blevet stort nok, kravler det til vejrs og danner sporangier. I disse dannes sporer efter en reduktionsdeling. Hele plasmodiet bliver opbrugt ved sporangiedannelsen.

Ofte er det plasmodierne, man får øje på, fordi de med deres klare gule, hvide eller røde farver lyser op i skovbunden og ser helt unaturlige ud. Når man ser sådanne væsener, skal man holde øje med dem, for i løbet af de næste par dage vil de modnes og skifte form og farve. - Afmærk stedet, hvor myxen er set, for den er oftest langt sværere at få øje på, når den er moden.
Svampedyrenes hvilestadier, sclerotierne, kan også være ganske iøjnefaldende. Finder man sådan nogle på blade, kan man tage dem med hjem og vække dem.

 Dette sclerotium kom til live efter nogle uger i en fugtig petriskål. Det blev fodret med havregryn (nedenfor).
Der er knap 1/2 time mellem billederne ovenfor. Det ser ud som om svampedyret går meget målrettet efter havregrynet, men i virkeligheden sendes blot udløbere ud i forskellige retninger, og der reageres kun på noget spiseligt, når det berøres.
Det er ret sjovt at holde og fodre sådanne plasmodier. Se her en lille tidsforkortet film, jeg har taget.
Nedenfor findes link til forskellige udvalgte svampedyrslægter. De er udvalgt ved, at jeg har fundet dem i naturen :-)

 Arcyria

Amaurochaete

Badhamia

Brefeldia  

Ceratiomyxa

Comatricha

Craterium

Cribraria

Dictydiaethalium

Diderma

Didymium Enteridium

Fuligo

Hemitrichia

Leocarpus

Lycogale Metatrichia

 Perichaena

Physarum

Trichia

   
Tubifera Steminitopsis Stemonitis    
ikonhug.jpg (1171 bytes) Tilbage til hovedsiden iPind.jpg (1062 bytes) Tilbage til dyrelivet Tilbage til svampe Tilbage til svampedyr