Gråanden (Anas
platyrhynchos
- anden med den flade snude) er vores
almindeligste andefugl. Det er en svømmeand. Hannen
anlægger pragtdragt allerede i efteråret, og i
januar-februar kan man se hanænderne kurtisere
hunnerne med forskellige positurer, lyde og
bevægelser. Det er ret sjovt at iagttage, men det går
ikke de steder, hvor ænderne er vant til at blive
fodret, for så kommer de rendende, når man blot vil
lure på dem.
Om sommeren skifter andrikken fjer og minder derefter om hunnen i fjerdragt.
- I parker findes blandinger med hvide tamænder, som har underlige farver:
fransbr�ødsænder. ænderne her er dog gode gamle ægte gråænder.
Ænderne lægger ofte deres reder godt skjult og ganske langt fra vandet.
Hunnen er alene om at ruge og passe ungerne, som er redeflyende. Når hunnen
forlader reden dækker hun æggene til med dun. Hunanden lægger et æg om
dagen og begynder først at ruge, når reden er fuld.
I den
periode, hvor hunnen lægger æg, færdes han og hun sammen.
Han skal nemlig forsvare hende mod uparrede andrikker, der
vil forsøge at voldtage hende, for på den måde at kunne
blive far til en ælling eller to. I
parker, hvor ænderne fodres, bliver bestandene ofte så
tætte, at mange andrikker kan rotte sig sammen og voldtage
hunænder. Det medfører ofte, at hunnerne drukner.
And i blomstrende
blærerod.
En gruppe arbejdsløse andrikker midt på
sommeren. De samles ofte i grupper, mens de skifter fjer. I denne
periode kan de ikke flyve.
Hunnen passer ungerne alene.
Hvis man overrasker en
gråand med unger i søer og åer med tæt vegettion,
vil andemoderen undertiden prøve at aflede
opmærksomheden fra ællingerne på denne måde. Imens
stikker ungerne af og gemmer sig mellem planterne.
Sovende andepar. Man siger undertiden, at fugle sover med hovedet
under vingen, men de stikker nu bare næbbet ind mellem fjerene.
Gråandens næb er forsynet med
riller og kamme. De bruges til at si smådyr ud af vandet.
ænder spiser ikke andemad, men de dyr, der bor mellem
bladene.
Andrikkens flotte hovedfarve
skyldes strukturfarver. Det betyder, at fjerene ikke
indeholder farvestoffer, men at de er udformet, så de
tilagekaster lys af bestemte bølgelængder. Derfor ser
andehoveder grønne ud fra nogle vinkler og blå fra andre.