|
Fugle udgør den
eneste overlevende dinosauergruppe. De er perfekt
tilpasset flyvningen med deres fjer, deres hule
knogler, deres specielle lunger, deres hale, deres
stive rygsøjle og deres tandløse næb. |
| |
Men kik på fødderne. Fuglefoden er ren dino. Til
højre er det foden fra en fasan.
|
|
 |
|
Fjerene er udviklet fra skæl, og ud over at være
isolerende og danne bæreflader for flyvning, giver
det også fuglene mulighed for en masse pynt. Fugle
er synsdyr, og fjerene bliver brugt til at imponere
hunner med såvel som til camouflage. |
|
Klik
her, for at se nogle
ideer til, hvad man kan bruge fjer til. |
|
 |
 |
|
Forstørret fuglefjer.
De enkelte fjerstråler hæftes sammen med
små kroge som burrebånd. Det er derfor
fugle bruger så meget tid på fjerpleje. |
|
 |
|
 |
 |
| Fjerenes farver kan
enten skyldes pigment, altså farvestof, eller
det kan være strukturfarver, som skyldes fjerens
udformning. De sidste farver changerer. Her er
det skadefjer. |
Hvis man undersøger en fuglevinge, vil man finde
nogle små fjer øverst i spidsen. De sidder på
fuglens tommelfinger og kan bevæges
selvstændigt. De kaldes alula. |
|
|
| Alle fjer
er omgivet af fjerposer, når de gror frem.
Ovenfor er de en skadehale og alula-fjer, som
gror ud efter alle de andre. |
 |
 |
|
Fjer er formgivet efter deres form�l.
Isolerende dun skal kunne rumme en masse
luft, mens de b�rende fjer skal danne en
samlet plade. |
|
 |
| Denne
bølgende mark er fine fjer på en andriks hoved. |
|
 |
 |
Karakteristisk for
fugle er også, at de lægger æg med faste kalkskaller, og
at de udruger æggene ved hjælp af deres kropsvarme.
Krybdyr lægger blødskallede æg.
At ungerne udvikles uden for moderens krop giver fugle
mulighed for at få flere unger af gangen. En fugl ville
ikke kunne flyve med 10-12 unger i maven. |
Fugles kranium er også specielt med det tandløse næb og
de store øjenhuler. Tænder er for tunge for flyvende
dyr, og fugle er synsdyr.
Fugle har mange andre tilpasninger til den flyvende
levevis. Bl.a. meget lette knogler og meget effektive
lunger. |
|
|
