Bakterier er meget små, simple organismer. De er procaryote, hvilket
betyder, at deres celler er kerneløse. De indeholder heller ikke alle de
andre organeller, som findes i andre celler, og som der varetager
forskellige funktioner. Hos bakterierne flyder alle stoffer - som DNA,
enzymer og klorofyl - frit rundt i cellevæsken. Men selv om bakterier
er simple i forhold til andet liv, så har de en enorm betydning.
Bakterier kan leve på ufatteligt mange måder. Nogle skaffer energi ved
at ilte stoffer, organiske eller uorganiske, andre bruger sollys. Der er
også en del bakterier, der slet ikke kan tåle ilt, men som lever af
energfigivende processer, som ikke frigiver ilt. F.ex. gæringsprocesser.
Nogle lever inde i andre organismer, og enkelte kan gøre os syge. Nogle
lever i vand eller jord, eller de svæver rundt i luften som sporer.
De findes alle vegne, men vi kan kun se dem, hvis der er rigtigt mange
af dem på én gang, for de er meget, meget små, og de kan kun gro, når
der er vand til stede.
Et af de steder, man kan se
bakterier, er på træstubbe, der er fældet for nyligt.
Rødderne bliver ved at fragte væske op på overfladen og
i væsken er der næringsstoffer, især sukker, som bakterier kan leve af.
Derfor fremgror skummende bakteriekager på sådanne
stubbe, men de forsvinder igen, når vandtransporten
hører op og stubben tørrer ud. På engelsk kaldes den
slags bakteriesamlinger for "slime flux". Vi har ikke
noget ord for fænomenet.
I grøfter og
vandsamlinger, hvor dødt plantemateriale ligger
og giver næring, kan bakterievæksten også være
så voldsom, at bakterierne kan ses som hvide
tæpper i vandet.
Under mikroskop kan
sådanne bakteriebelægninger se ud som det ses
nedenfor.
Mange bakterier
er i stand til at bevæge sig, da de har
en flagel, en pisketråd, som svinger
rundt. Det kan være en stor fordel, da
det bringer dem i kontakt med mere af
det materiale, de nedbryder.
Denne flagel er ganske kompliceret, og
er ofte nævnt som et eksempel på
"irreducerbar kompleksitet", som skulle
bevise intelligent design
Påstanden er for længst tilbagevist. De
dele, som flagellen består af findes
også i andre bakterier, hvor de har
anden funktion.
I
strømmende vand, der tilføres organisk stof, kan
man finde nogle viftende, hvide fjerlignende
dannelser, der kaldes lammehaler. Under
mikroskop ser de ud som ovenfor til højre.
Lange, blege strenge, der er blandet op med
masser af ciliater, cyanobakterier og
udefinerbare organiske klumper. Strengene
udgøres af bakterien Sphaerotilus natans, som
danner strenge i en slimskede.
Der findes også bakterier,
der danner chlorophyl, og som kan udnytte solens energi,
ligesom planter. Tidligere kaldtes de blågrønalger, men
det er ikke alger, så nu kaldes de cyano-bakterier.
Alger er nemlig eucaryoter, d.v.s. deres celler har en
cellekerne, som indeholder kromosomerne - DNA'et, samt
en masse andre organeller. Bakterier har ingen kerne
eller andre organeller. Deres DNA ligger løst i cellen.
De fleste cyanobakterier findes i vand, men der kan også findes
nogle på våd jord. De danner gelé omkring sig, så de ikke tørrer
ud. Sådanne blågrønne slimlag kan findes på skovstier og
trækævler om efteråret. Ovenfor til højre ses slimen under
mikroskop. De ovale celler er cyanobakterier. Denne hedder
Aphanothece, men der findes flere arter.
De fleste
cyanobakterier findes dog i vand, og
hvis vandet er næringsberiget - hvis der
altså er tilført gødning - kan der blive
overordentligt mange af dem. Her til
venstre er det Microcystis. Her er den
set i mikroskop. Er den udbredt i en sø,
ser det ud som om vandet er dækket med
blågrøn maling.
.jpg)
