Bakterier

Bakterier er meget små, simple organismer. De er procaryote, hvilket betyder, at deres celler er kerneløse. De indeholder heller ikke alle de andre organeller, som findes i andre celler, og som der varetager forskellige funktioner. Hos bakterierne flyder alle stoffer - som DNA, enzymer og klorofyl - frit rundt i cellevæsken.
Men selv om bakterier er simple i forhold til andet liv, så har de en enorm betydning.
Bakterier kan lave på ufatteligt mange måder. Nogle skaffer energi ved at ilte stoffer, organiske eller uorganiske, andre bruger sollys. Der er også en del bakterier, der slet ikke kan tåle ilt, men som lever af energfigivende processer, som ikke frigiver ilt. F.ex. gæringsprocesser. Nogle lever inde i andre organismer, og enkelte kan gøre os syge. Nogle lever i vand eller jord, eller de svæver rundt i luften som sporer.
De findes alle vegne, men vi kan kun se dem, hvis der er rigtigt mange af dem på én gang, for de er meget, meget små, og de kan kun gro, når der er vand til stede.
Et af de steder, man kan se bakterier, er på træstubbe, der er fældet for nyligt. Rødderne bliver ved at fragte væske op på overfladen og i væsken er næringsstoffer, som bakterier kan leve af. Derfor fremgror skummende bakteriekager på sådanne stubbe, men de forsvinder ogen, når vandtransporten hører op og stubben tørrer ud.  
     
  I grøfter og vandsamlinger, hvor dødt plantemateriale ligger og giver næring, kan bakterievæksten også være så voldsom, at bakterierne kan ses som hvide tæpper i vandet.  
     
  Under mikroskop kan sådanne bakteriebelægninger se ud som det ses nedenfor.  
 
  Mange bakterier er i stand til at bevæge sig, da de har en flagel, en pisketråd, som svinger rundt. Det kan være en stor fordel, da det bringer dem i kontakt med mere af det materiale, de nedbryder.
Denne flagel er ganske kompliceret, og er ofte nævnt som et eksempel på "irreducerbar kompleksitet", som skulle bevise intelligent design
Påstanden er for længst tilbagevist. De dele, som flagellen består af findes også i andre bakterier, hvor de har anden funktion.
 
Der findes også bakterier, der danner chlorophyl, og som kan udnytte solens energi, ligesom planter. Tidligere kaldtes de blågrønalger, men det er ikke alger, så nu kaldes de cyano-bakterier. Alger er nemlig eucaryoter, d.v.s. deres celler har en cellekerne, som indeholder kromosomerne - DNA'et, samt en masse andre organeller. Bakterier har ingen kerne eller andre organeller. Deres DNA ligger løst i cellen. 
De fleste cyanobakterier findes i vand, men der kan også findes nogle på våd jord. De danner gelé omkring sig, så de ikke tørrer ud. Sådanne blågrønne slimlag kan findes på skovstier og trækævler om efteråret. Ovenfor til højre ses slimen under mikroskop. De ovale celler er cyanobakterier. Denne hedder Aphanothece, men der findes flere arter.
 
     
  De fleste cyanobakterier findes dog i vand, og hvis vandet er næringsberiget - hvis der altså er tilført gødning - kan der blive overordentligt mange af dem. Her til venstre er det Microcystis. Her er den set i mikroskop. Er den udbredt i en sø, ser det ud som om vandet er dækket med blågrøn maling.   
     
  Se flere cyanobakterier her.  
 
ikonhug.jpg (1171 bytes) Tilbage til hovedsiden iPind.jpg (1062 bytes) Tilbage til livet