Cyanobakterier - blågrønalger

Cyanobakterier blev fra gammel tid kaldt Blågrønalger, men det er faktisk bakterier med klorofyl.
Bakterier er jo ellers ikke noget, vi lægger meget mærke til, med mindre de er sygdomsfremkaldende, men cyanobakterierne kan være meget synlige. Mest fordi de under rette forhold kan blive sindsygt mange.
I det fugtige efterår kan man undertiden opleve, at skovens stier bliver helt smattede af grøn slim. Hvis man lægger slimen under mikroskop, vil man i almindelighed ikke se så meget. Forskellige organismer kan være fanget i slimen, eller de er flyttet ind i det dejligt fugtige miljø, men de organismer, som har dannet slimen er ganske små.
De små ovale celler, som ligger her i slimen er slimens ophavsmænd. Det er cyanobakterien Apathothece. Det betyder usynlig æske. - Der er dog også andre cyanobakterier, der laver lignende slim.
Slimen består af proteiner, som kan indeholde en masse vand i deres struktur. Det giver bakterierne et stabilt miljø at leve i. - I tørt vejr tørrer slimen dog ud til næsten ingenting.
Skyfald (Nostoc commune)
En anden sær cyanobakterie er Skyfald. Den danner store gulgrønnegelé-agtige belægninger på pladser og bar jord, hvor bunden er næringsrig og våd. I tørt vejr svinder den ind til ingenting, men den overlever og kommer igen efter regn. - Som faldt den ned fra skyerne.
De enkelte bakterier er naturligvis ganske små, men de danner en fast gelé omkring sig.
I mikroskopet kan man se, at Nostoc commune består at celletråde i tyk gelé.
Cyanobakterier i ferskvand
Gloeotrichia
Man kan finde mange forskellige geleklumper i ferskvand, som skyldes forskellige cyanobakterier. Oftest er det helt umuligt at kende arten ud fra makroskopiske karakterer, men får man dem under mikroskop, vil man tit se karakteristiske celleformer.
Rivularia
Nostoc pruniforme - kraftigt forstørret.  
   
  Når søer hen på sommeren ser ud som om de er dækket af blågrøn maling, fordi de har fået tilført for meget næring, så skyldes det ofte denne cyanobakterie: Microcystis.
Tusindvis af små runde bakterier samlet i en løs gelé.

Det ser man heldigvis ikke så ofte som før.
 
Lyngbya er en trådformet blågrønalge, som er omgivet af en ret fast skede. Den er almindelig hist og her om foråret, men normalt ikke voldsomt talrig. Den er navngivet af en dansker. Den er giftig.
Oscillatoria
Sådanne mørkegrønne slimede klumper i vandhuller om foråret vil ofte bestå af Oscillatoria, men man skal have den under mikroskop for at være sikker. Det er den eneste cyanobakterieslægt, der bevæger sig.
 
     
  Oscillatoria er en trådformet cyanobakterie, som på en eller anden måde er i stand til at bevæge sig.

Den er omgivet af et tyndt slimlag, og i slimlaget er indlejret microfibriller i et spiralsnoet mønster. Disse fibriller er formodentlig ansvarlige for den drejende, glidende bevægelse, men systemet er ikke helt forstået.

Bakterietråden kan bevæge sig i retning af lyset.

Det er også Oscillatoria nedenfor.
 
 
Jeg er ikke en plante, enskønt jeg er grøn
og lever af solens stråler,
og ikke et dyr, skønt med rimelig hast
jeg kvikt gennem vandet mig åler.

Jeg bor i hver have, hver sø og hver pyt
du ser mig dog ikke, men føl dig ej snydt, for her kan du få min historie
jeg er jo en Oscillatorie
 
 
Oscillatoria er sjov at lave forsøg med. Trådene viser stor tilbøjelighed til at søge sammen. Tager man en klump op og skiller trådene ved at piske vandet, og bagefter lader det stå, vil trådene søge sammen og så at sige folde sig ind over hinanden til de atter danner en samlet klump.
Anabaena
Anabaena er en almindelig cyanobakterie i plankton. Den danner tråde, som med mellemrum rummer større celler, de såkaldte heterocyster. Disse celler er i stand til at omdanne luftens nitrogen til ammoniak. Anabaena er altså nitrogenfikserende. I trådene findes også tykvæggede klare celler. Det er hvileceller - akineter. Det er også Anabaena nedenfor.
Disse sjove slangelignende cyanobakteriekolonier, med en heterocyst i enden, tilhører slægten Calotrix.
Chroococcus.
Spirulina er spiralsnoede cyanobakterier, som nogle mener er vældigt sunde at spise.
ikonhug.jpg (1171 bytes) Tilbage til hovedsiden iPind.jpg (1062 bytes) Tilbage til dyrelivet Tilbage til alger