Bladhvepse
er primitive hvepse uden hvepsetalje med savformet læggebrod.

Bladhvepsene  har endnu ikke anskaffet sig en hvepsetalje, og har dermed heller ikke den bevægelighed, der gør de senere hvepsetyper så effektive til mangt og meget. Disse hvepse ville aldrig kunne bringe en brod i stikkestilling, og de er da som regel også fredelige nektar-spisere som voksne og planteædere som larver. Mange er rasende svære at bestemme til art.

Athalia rosae

Tenthredo campestris

Et par bladhvepse (Tenthredo sp.) i parring. Lidt frække ser de ud, men de er ikke farlige


Sortblå Birkebladhveps (Arge pullata) og til højre endnu en Tenthredo-art.
 
Denne bladhveps med de markante vingefarver hører til kølle-bladhvepsene. Den hedder Abia fasciata og larven lever på kaprifolie.  
 
Denne bladhveps bærer det imponerende navn Strongylogaster multifasciata. Den lægger æg på bregner, som dens grønne larver lever af. - Larven ses ovenfor og nedenfor.
 
Nogle bladhvepselarver ligner sommerfuglelarver, men de har mindst 6 par gangvorter, hvor sommerfuglelarver har færre. Mange har små søde runde hoveder og nogle lever i kolonier, som bladhvepselarverne her til venstre. Disse larver er giftige at spise, hvilket de signalerer ved at løfte bagkroppen truende, når de forstyrres.

Craesus septentrionalis med de sjove ben lever på el.
Egebladhvepsen Periclista lineolata Arge cyanocrocea
Æggene her er bladhvepseæg. Når larverne har gnavet sig ud, æder de æggeskallerne.

Bladhvepse er ofte rigtig flinke til at spise op. Hvis man finder grene eller mindre træer, som er totalt afribbede, så er det tit bladhvepses værk. De bevæger sig nemlig rundt sammen, for at give hinanden beskyttelse (ved deres giftighed), og de forlader først et blad, når der ikke er mere at spise.

Her er det Pteronus salicis, som er ved at spise en pilebusk fra en ende af.

Craesus septentrionalis lever bl.a. på pil. Larverne nedenfor har netop gnavet sig ud af deres æg.
Så bliver der gnavet løs.
  De store larver truer på den karakteristiske måde. - Æd os og dø!
 
Ikke alle bladhvepselarver er dog så synlige. Larven ovenfor, som æder af et bævreaspeblad, er så godt som usynlig.
Bladhvepselarver ser ofte søde ud, som denne småprikkede Kongelysbladhveps (Tenthredo scrophulariae). Larver lever ikke kun på Kongelys, men også på Knoldet brunrod. Den voksne (ovenfor til højre) gedehamselignende med gule antenner.
Også Stor bladhveps (Cimbex femoratus) har en sød larve, og den voksne er stor og meget flot. Den voksne findes i løvskov om foråret, mens larven kan findes på forskellige løvtræer om sommeren.
Larven er festlig i forstørrelse. De sorte pletter er åndehuller: spirakler.
Et par ben at Stor bladhveps. Dette er en kokon, der indeholder en puppe af Stor bladhveps.
Sådan ser puppen ud inden i kokonen. Den ligger i larvehuden. Det er usædvanligt. Pupper krænger normalt larvehuden af.
Efter forvandlingen gnaver hvepsen sig ud af kokonen med sine kraftige kæber. Den har fantastiske antenner.
Eriocampa ovata, elle-bladhveps, bor på elleblade. Larven er lodden af vokstotter, og ser sød ud. Også nedenfor.

Larven af Tenthredo mandibularis. Denne lever på hestehov og følfod.
 

Andre bladhvepselarver er nærmest sneglelignende og de rasper overfladen af bladene. Herunder er det en Caliroa annulipes på et lindeblad.

Der findes også Caliroa arter, der lever på andre blade. Men alledisse larver ligner hinanden.
ikonhug.jpg (1171 bytes) Tilbage til hovedsiden iPind.jpg (1062 bytes) Tilbage til dyrelivet Tilbage til de andre årevingede.