Bladlus opfattes ofte som små, simple, primitive, irriterende dyr; men
faktisk har de et meget interessant livsforløb.
Hos mange arter sidder de vingeløse hunner hele sommeren med snablen
dyppet i værtsplanten og føder døtre, som føder døtre, som føder
døtre. Alt sammen ved jomfrufødsel og altså uden brug af hanner. Hos
nogle arter fødes senere vingede individer, som kan flyve til andre
plantearter, og nogle arter føder ud på sommeren også hanner, som kan
parre sig med hunnerne inden vinteren og uforudsigeligheden sætter
ind. De befrugtede æg overlever så vinteren. |
 |
| Alle disse bladlus
er uvingede hunner af hyldebladlus (Aphis sambuci) i forskellig størrelse. Bemærk myren ude til højre.
Bladlus suger plantesaft, som er rig på sukker, men fattig på
protein. Derfor passerer meget af sukkeret direkte igennem bladlusen og bliver foræret til myrer, som til gengæld beskytter
bladlusene. |
|
| Hyldebladlus er særdeles
almindelige på hyld. |
 |
| Mor med
afkom.................... |
|
|
 |
| |
|
|
| |
Bladlusen her
er en Asiatisk balsaminbladlus -(Impatientinum
asiaticum). En
spøjs fætter som er
meget almindelig på Småblomstret balsamin.
Småblomstret balsamin er indslæbt og bladlusen er kommet med. |
|
| |
|
|
|
 |
 |
| |
|
|
| |
En voksen
hunbladlus bruger en stor del af sit liv på
at føde døtre, så det er ikke sjældent, at
man får fødende hunner med på fotografiet. |
|
|
|
|
|
|
|
|
Bøgebladlus |
|
 |
 |
|
|
Bøgebladlus (Phyllaphis
fagi)
Denne bladlus gemmer sig under en voksagtig uld, som den selv
udskiller. Den lever på undersiden af bøgeblade. Bøgebladene krøller
sammen, og de bliver ofte helt sorte af den skimmel, der gror på
honningduggen. Men bøgene skal nu nok overleve. |
 |
| |
|
|
| |
De kan blive meget
langhårede, og ikke værd at æde; men af og til skifter de hud og så må
de begynde forfra med at danne pels. |
|
| |
|
|
|
|
|
Vedbendbladlus |
 |
 |
| Bladlusene
her er vedbendbladlus. Det er ofte let at
bestemme bladlus, hvis man kender planten de
sidder på, for de er som regel artsspecifikke og
har navn efter værtsplanten. Til højre en
fødende moder. |
 |
| |
|
|
| |
Her er
det Brun kongepen-bladlus
(Uroleucon hypochoendis) En
uvinget og en vinget hun. Vinger
udvikles ofte hos individer, der
under opvæksten sidder meget
tæt.
Hvis nymferne hele
tiden gnupper mod hinanden,
danner de hormoner, der får
kroppen til at danne vinger. Det
giver mulighed for spredning til
nye planter.
Men bladlus
flyver elending. Mest er det
vinden, der bestemmer. Så de
skal være heldige, for at finde
et nyt levested. |
|
| |
|
|
|
|
 |
 |
| Ikke
sjældent kan man fotografere
fødsler. |
 |
|
|
| Brun
kongepenbladlus. Den lile lyse hale bruges til
at smide den klæbrige afføring - honningduggen -
væk. |
 |
Rygrørene, som de fleste bladlus
er udstyret med, bruges til at
udskille alarmstoffer.
Hvis
en bladlus bliver angrebet,
eller bare forskrækket,
udskiller den dråber af gul
væske, som advarer de andre
bladlus, som kan lade sig falde
ned.
Sådanne stoffer, som påvirker
andre individers adfærd kaldes
feromoner. |
| |
 |
|
|
|
 |
 |
|
Bladlusene
herover er vingede hunner af hyldebladlus (Aphis sambuci) |
Bladlusen
ovenfor er en blommebladlus, selv om man finder
den på tagrør - i enorme mængder. Om efteråret
flyver vingede hunner nemlig til blommetræer,
hvor de overvintrer. Disse bladlus bliver ædt af
mange insekter og fugle i rørskoven. |
|
|
 |
 |
|
Stor Granstammelus (Cinara picea). En af vores
største bladlus. |
Rød
æblebladlus (Dysapis plantaginea) er tit meget
almindelig bag på æbleblade, men den flytter senere til
vejbred. Dens giftige spyt får bladene til at krølle og
kan få æbleskuddene til at
vokse skævt. |
 |
 |
|
Rønne-bladlusen (Dysaphis sorbi) får også
rønnebladet til at krølle sammen om kolonien.
Det giver en vis beskyttelse. |
|
.jpg) |
 |
|
Egegrenbladlus: Lachnus roboris.
En stor,
lidt alienagtig bladlus, på eg. |
Skræppebladlus -
Aphis rumicis |
|
|
 |
|
 |
|
Den sjove
prikkede bladlus ovenfor er en
Pilegrenbladlus (Tuberolachnus
salignus). |
|
 |
|
Der bliver
flest bladlus i varme, tørre somre, for da vokser de
hurtigst hvilket giver flere generationer. Tørke er jo
ikke noget problem for et dyr, der har sugerøret i en
saftkanal. - Bladluseår bliver tit samtidig til
mariehøneår, for mariehøns lever af bladlus.
Vil man gerne af med sine bladlus uden at bruge gift, er
det en god idé at spule dem af med vandslangen. |
|
|
Åkandebladlus
(Rhopalosiphum nymphaeae) lever på
oversiden af åkandeblade og andre
flydeblade. Her frøbid. |
 |
|
 |
|
 |
 |
|
|
Nogle
bladlus sidder dog meget beskyttet. Det gælder f.eks.
disse gallelus (Tetraneura ulmi), som lever inden i en
hul galle på elm. Her sidder de godt beskyttet.
Galler dannes af mange forskellige dyr: mider, bladlus,
hvepse, fluer og myg. De benytter plantehormoner til at
styre planternes vækst. |
|
|
Ananasgaller skyldes
også bladlus. Hunbladlusen lægger æg ved nålenes
grund, og de voksende bladluseunger får nålene
til at svulme op, så ungerne sidder godt
beskyttet. Siden åbner gallen, så bladlusene kan
slippe ud. De flyver så til lærketræer, hvor de
suger på nålene uden at danne galler.
De
tørre ananasgaller ligner små grinende
troldeansigter. |
|
 |
|
|
|
Det her er sommernymfer af bladlusen
Periphyllus acericola. De sidder i
pletter på undersiden af ahornblade.
Og de er meget små. |
|
| |
|
 |
 |
 |
|
Da
bladlus er så almindelige, bliver de
selvfølgelig efterstræbt af mange
fjender. Oppustede tomme bladlus er
blevet tømt af en
snyltende hvepselarve.
Tomme bladlus på en sokkel er ædt af en
anden snyltehvepselarve,
som har forpuppet sig under liget. På
det sidste billede ovenfor er det en
svirrefluelarve,
der udsuger en bladlus, og bladlusene
til højre er angrebet af
mider. Fugle, mariehøns
og guldøjelarver spiser også bladlus.
Men myrer forsvarer dem, for de æder
deres sukkerholdige ekskrementer:
honningdug. |
 |
|
|
|
|
|
|
