Svirrefluelarver (Syrphidae)

Svirrefluernes larver er ofte meget ejendommelige, og de lever på mange forskellige måder. Se bare her:
Myresvirreflue:
.
 

Her er det larven af en myresvirreflue (Microdon sp.). Den ligner jo ikke rigtig noget som helst andet, og blev først beskrevet som en snegl. Den lever i myretuer, hvor den lusker rundt og støvsuger. Myrerne kan ikke rigtigt få taget på den, så den kan arbejde ganske uforstyrret. Til højre ses den i sit naturlige miljø. Luske luske.
Fluelarver har for vane at forpuppe sig i deres larvehud, som så bliver stiv og fast. Dannelsen kaldes et puparium. Når fluen så er færdig sprænger den sig ud af pupariet og kravler væk. Nedenfor ses et tomt puparium af myresvirreflue.

Nedenfor ses en Lille havesvirreflue (Syrphus vitripennis), som er på jagt efter bladlus

Her nedenfor lægger havesvirrefluen et æg i nærheden af en bladlusekoloni. Larven vil leve af bladlusene, hvis den ikke bliver fundet af en af de myrer, der forsvarer bladlusene. Så bliver den selv ædt.

Larverne nedenfor er alle af typen, der lever af bladlus. En del af deres farver skyldes, at man kan se de indre organer gennem huden.
Nedenfor er det en svirrefluelarve mellem blommebladlus på tagrør. Dem er der rigeligt af midt på sommeren.
Den mærkelige sæk til højre er svirrefluens puppe.
 
Lille svirrefluelarve går på opdagelse og finder landet med de mange bladlus :)
 
     
  Fluelarver har en meget karakteristisk bølgende gang :)  
     

Larven til højre er af "rottehale"-typen. Disse larver lever af skidt og møg og kan leve i stærkt forurenet vand, fordi de har et langt sugerør, der kan skaffe dem ilt fra overfladen. Denne larve fandt jeg således i min alt for våde kompostbeholder.

Dyndfluer og sumpsvirrefluer har sådanne larver.

Her er det larven af Hvidplettet svirreflue (Leucozona) mellem bøgelus. De små rør i bagenden er ånderør. Den voksne flue til højre.
Larven her er for og bagende af Gul vedsvirreflue. Denne larve gnaver gange i døde birkestammer.
ikonhug.jpg (1171 bytes) Tilbage til hovedsiden
 
iPind.jpg (1062 bytes) Tilbage til dyrelivet
 
Voksne svirrefluer
  Andre fluer