tanglopper


Ferskvandstanglopper (Gammarus) er små krebsdyr, der findes i rent vand. De ligner lidt bænkebidere, med de er sammentrykt fra siden i stedet for at være flade. Der findes flere arter, der ligner hinanden.

Tidligt om foråret er tanglopperne meget aktive og man ser dem ofte svømme i ske, som de to her ovenfor. Forårssolen bevirker at stoffet serotonin dannes i hjernen på tanglopperne. Dette stof gør tanglopperne mindre bange for lys, og det medfører klamretrang. Hannerne klamrer sig til de unge hunner indtil de skifter hud og bliver kønsmodne, så de kan parre sig med dem.
Mere kan læses om krebsdyrsex her.

Men hvad er nu det for nogle orange pletter i ryggen på denne tangloppe?
Det er cyster af en indvoldsorm, en acanthocephal - også kaldet en KRADSER. De ligger og venter på at tangloppen bliver spist af en and eller en lappedykker, i hvis tarm de lever. For at gøre det mere sandsynligt at tangloppen bliver ædt, får kradseren tangloppens hjerne til at danne masser af serotonin. Det får tangloppen til at svømme op i lyset og klamre sig til planter i overfladen, hvor den er meget synlig, og hvor det er sandsynligt, at den bliver ædt.
Det er almindeligt, at parasitter ændrer deres værters adfærd, til fremme for dem selv.


Sådan ser acanthocephalerne ud på dette stadium, hvis man piller dem ud. Bliver de ædt af en and, vil de straks rulle sig ud og sætte sig fast i andens tarmvæg med deres piggede svælg. Der kan være i hundredeis i tarmen på en and. I tarmens parrer parasitterne sig og lægger æg, som kommer ud af anden med dens afføring. I vandet kan de så blive ædt af tanglopper.

Ferskvandstanglopper