Fugleæg

Fugleæg er de æg, vi er mest fortrolige med, fordi vi spiser hønseæg. Men der findes mange slags æg, der ser helt anderledes ud.
I fugleægget er det blommen, der er selve ægcellen.
Ovenfor er det nyklækkede solsorteunger.

Blommen er en enkelt, kæmpestor ægcelle, som er fyldt med næring. Hvis ægcellen er befrugtet, kan den dele sig og danne et foster. Hele blommen deler sig dog ikke. Alle celledelingerne sker i en lille kimplet på blommens overflade. Næringen fra resten af ægget - blommemassen - bliver under fosterudviklingen brugt af det voksende foster, så blommen til sidst er helt omdannet til fugleunge.
Uden om blommen ligger æggehviden, æghinden og skallen. Disse dele beskytter fosteret mod udtørring og ødelæggelse.

Til højre ses et 10 dage gammelt kyllingefoster. Man kan se det store øje, hjernen samt forben (vinger), bagben og hale på den lille krop. De mange blodårer på blommens overflade forsyner via navlestrengen fostret med næring.
Fostret herunder er 15 dage gammelt. Blommen er nu helt overvokset af blodårer, som opsuger næringen. Kyllingen skal nu næsten kun vokse. Den er færdig efter 21 dage.

Til højre har kyllingen hakket hul i skallen. Den drejer sig så rundt og fjerner toppen af skallen som et låg. Man kan se de blodårer i skalhinden, der har forsynet kyllingen med ilt.
De sidste dage før klækningen begynder kyllingerne at pippe inde i ægget. Denne pippen fremmer udviklingen hos de kyllinger, der er mindst udviklede. Hvis ikke de er færdige med deres udvikling, når deres mor forlader reden med de første kyllinger, så dør de. Hønen forlader reden sammen med kyllingerne efter et par dage. Fugleunger, der ikke bliver i reden og bliver fodret kaldes "redeflyende".
Den nyklækkede kylling er våd, og dens næb er forsynet med en ægtand, som er blevet brugt til at prikke hul på æggeskallen indefra. Kyllingen tørrer dog hurtigt og bliver dunet og nuttet. Kyllinger er redeflyende og forlader reden kort efter klækningen.

  Høns lægger undertiden æg uden skal. Det skyldes at ægget har passerer for hurtigt gennem æggelederen så skallen ikke er blevet dannet. Kun æghinden holder sammen på ægget. Det minder om et krybdyræg. Det er for sart til at blive udruget.
Det kaldes et vindæg.
På vindægget til højre er æghinden forlænget som en sok, og på ægget nedenfor er hinden ganske tynd.		  
   
     
  Krybdyræg ligner fugleæg, men de har ingen kalkskal, kun en sej hinde. Krybdyr udruger ikke deres æg med deres kropsvarme, for krybdyr er vekselvarme. De har ingen varme at give æggene. Derfor graver de i stedet æggene ned på varme steder, hvor de ligger stille til de klækker.
De bliver derfor ikke rodet rundt og trådt på som fugleæg, og behøver derfor ikke den hårde skal.
Æggene til venstre er skægagameæg.		  
     
Sjov æg-aktivitet    
Man skal bruge et hårdkogt hønseæg uden skal og en kolbe, der kan tåle kogende vand. Ægget skal kunne sidde som prop i mundingen, men skal ikke kunne presses igennem. Man fylder kogende vand i kolben, lader det blive der i 20-30 sekunder og hælder det så ud, hvorefter ægget anbringes i kolbens munding. Efter kort tid begynder ægget at glide ned i kolben, når luften i kolben køler af. Kold luft fylder nemlig langt mindre end varm luft.
ikonhug.jpg (1171 bytes) Tilbage til hovedsiden iPind.jpg (1062 bytes) Tilbage til dyrelivet Andre æg