|
I Ravnsholt Skov kan man også støde
på myrer, der er en pæn del større end de Røde skovmyrer. Det er
Herkulesmyrer (Camponotus herculeanus). Disse myrer laver deres boer
inden i døde eller levende træer, og disse boer kan strække sig
adskillige meter op i træet. Sortspætten holder meget af at æde
disse myrer, som ikke tit ses uden for boet.
Til venstre ses to
Herkulesmyre-arbejdere. Der er betydelig forskel på
størrelsen, og især forskel på kæberne. De små myrer
passer dronninger og afkom, mens de store myrer
forsvarer tuen og fungerer som bygningsarbejdere. -
Det er nemlig et job, der kræver gode kæber! |
|
|
Når herkulesmyren
flytter ind, forvandles den indre
døde del af træstammen til et porøst
gitterværk af gangsystemer. Her er
det en ask, der er blevet omdannet
til myretue. Noget skidt at
opleve, hvis de flytter ind i
træværket i et hus. |
|
|
|
|
Nedenfor til
venstre ses sådan en storkæbet herkulesmyre, som står på vagt ved
indgangen, og nedenfor til højre én, der modigt har
angrebet undertegnedes pegefinger. |
|
|
|
De færreste myrer kan stikke, men de
kan bide og derefter sprøjte en myresyreholdig gift ind i såret. Giftapparatet
er de sterile arbejderes omdannende kønsorganer. Herkulesmyrer nøjes
som regel med at bide.
|
|