Iris

Den store brune irissommerfugl (Apatura iris), hvis hanner har et iriserende blåt skær, ser man sjældent. Den flyver normalt rundt oppe mellem træernes kroner, hvor kurtisering, parring og æglægning foregår. Og flyvetiden er kort, kun et par uger i juli. Sommerfuglen tiltrækkes imidlertid af diverse ulækre ting, såsom hestepærer, døde dyr og sved, og den slags kan få den store, kraftfulde sommerfugl til at komme ned på jorden. Den ovenfor til venstre sutter på en gammel havestolshynde. Ved at sutte på den slags får sommerfuglen nogle af de salte, som dens kost som larve har været fattig på. Larven lever på pil og ligner en lille snegl. 

Iris på min bil :)
Iris-sommerfuglens larve lever i seljepil og den er vældigt godt camoufleret. Den overvintrer som larve, så man skal finde de store larver i forsommeren. De forpupper sig i juni og er så klar til artens korte flyvetid i starten af juli.
     
  Irislarvens sjove "antenner", der får den til at ligne en snegl.
Der er ikke mange dyr, der spiser snegle.
 
     
     
  En vidunderlig larve. Simpelthen.  
     
Når larven forbereder sig på forpupning, finder den er velegnet sted at hænge, og så bliver den lige så stille kortere og kortere i løbet af nogle dage.
Så krænger den de sidste larvehud af, og er blevet til en puppe. Puppen revner efter omkring 14 dage, og ud kommer den færdige sommerfugl. Den skal lige pumpe vingerne op.
     
  Denne iris viste sig at være en hun.
Hunnen er den største, men den mangler den blå iriseren.
 
     
ikonhug.jpg (1171 bytes) Tilbage til hovedsiden iPind.jpg (1062 bytes) Tilbage til dyrelivet Tilbage til dagsommerfugle