Mejser

Mejser er små hulrugende fugle med små spidse næb, egnede til insektfangst. De fleste mejser ruger i hule træer eller fuglekasser, og mejserne er almindelige på foderbrætter om vinteren.
Musvit
 
Musvitterne er standfugle, og de lever vinteren igennem af overvintrende insekter, som de finder mellem granernes nåle, i barkrevner og lignende steder. De er dog også glade for fede frø som solsikkefrø, og konkurrencen ved foderbrættet er ofte hård. Øverst til højre ses to musvitter, der truer af hinanden.
Det uskarpe billede til højre er en musvit, der angriber sit eget spejlbillede, som var trængt ind i dens territorium.
 

Musvitten (Parus major) er skovens almindeligste mejse. Den kræver dog hule træer - eller mejsekasser - for at kunne yngle.
Vil du også have en lille fugl i hånden? Klik her .

Nedenfor et kig ned i en musvitrede i en kasse. Den er lunt foret med rådyrpels.

Blåmejse  
Blåmejse (Parus caeruleus).
Blåmejsen er også meget almindelig, og mange af fuglekasserne i Ravnsholt Skov er i forsommeren proppet med blåmejseunger. Blåmejsen kan få op til 16 unger. Så er der trængsel i kassen, og ungerne hopper ud, før de kan flyve. De fodres så af forældrene, der hvor de sidder.
Små hjælpeløse blåmejseunger er altså IKKE faldet ud af reden!

Blåmejsen er mindre end musvitten, og den søger føde i de spinkleste grene, så de to fuglearter ikke konkurrerer så meget om føden. Er føden knap har blåmejsen dog en fordel. Den tager mindre larver end musvitten, og er der mange blåmejser, så når de at tage de fleste larver inden de når den størrelse, som musvitterne foretrækker at fodre med.

Der går mange larver til sådan et kuld!

Sortmejse

 

Sortmejse (Parus ater) er vores mindste - ægte - mejse. Den er knyttet til nåleskov og bygger sin rede i små hulheder.
Nedenfor er sortmejsen flyttet ind i en kasse til flagermus. Her får den ikke konkurrence fra de andre mejser, for de er for store til at komme gennem det smalle hul.

Sumpmejse (Parus palustris)
Sumpmejsen her ovenfor ser syg ud, men den solbader bare. Det generer lopperne.
Halemejse
Endelig har vi halemejser (Aegithalos caudatus) som dog ikke er mejser, men som tilhører den familie, som hedder halemejser. De lever ret skjult, bortset fra om vinteren, hvor man ser dem på mejsekuglerne - altid en hel familie sammen. Det er altså ofte et par forældre med deres unger fra sidste sommer, og de spiser sammen uden stridigheder.
En fugl kan vist ikke laves mere nuttet.
  Sådan en flok spreder altid glæde.
Halemejsen forekommer i to racer i Danmark. Nordlig halemejse har helt lyst hoved, mens Sydlig halemejse har en sort stribe over øjet. De blander og danner hybrider.


Se her og her, hvordan man kan lave sine egne halemejser.
ikonhug.jpg (1171 bytes) Tilbage til hovedsiden iPind.jpg (1062 bytes) Tilbage til livet

Tilbage til fugle