Rød skovmyre

Dette er en tue af Rød Skovmyre (Formica rufa). En af de større. Den kan være bolig for 100.000 myrer. Den er bygget af grannåle og små pinde.
I sådan en tue er der flere dronninger, og de bor dybt nede under tuen, hvor de bruger hele livet på at lægge æg. De kan blive 10 år gamle.
Tidligt om foråret, når solen begynder at varme, lægger myrearbejderne sig i tykke kager på solsiden af tuen. De fungerer som mobile radiatorer, der fragter varme ned i dybet til dronningerne.
Mange mennesker undrer sig over, hvorfor "myreæg" er næsten lige så store som myrerne selv. Men i virkeligheden drejer det sig om myrepupper i kokoner, så det er voksne myrer der klækkes af disse "æg". Betegnelsen "tissemyre" er opstået, fordi man tit kan se myrerne sprøjte et eller andet ud af bagkroppen. Men tis er det nu ikke, det er myresyre - ofte blandet med andre gifte. Myresyre er den simpleste af alle organiske syrer, og det har formlen HCOOH. Syren bruges til forsvar og til at dræbe bytte med.

Man kan sagtens smage på en myre. Den smager syrligt. Man griber den omkring hovedet og dubber den mod tungen. Slet ikke dårligt! - Man kan også lege med myrernes sprøjteevne.

Rød skovmyreyrer lever dels af rov, idet de nedlægger andre insekter, og dels af sukkersaft.
Mange myrer holder bladlus, som leverer honningdug til myrerne. Honningdug er bladlusenes sødtsmagende ekskrementer. Bladlus lever jo af plantesaft, som indeholder alt for meget sukker i forhold til andre næringsstoffer, så det meste af dette sukker passerer direkte igennem bladlusen.
Myrerne forsvarer deres bladlus mod de mange bladluseædende dyr, såsom mariehøns og svirrefluelarver.

Myrerne herunder er Røde skovmyrer, som er på vej op i et såret birketræ i det tidlige forår. De fleste er på vej op, for når de har slikket sig tunge i birkesaft lader de sig blot falde ned fra træet. Det lyder som om det regner under sådan et birketræ.

Rød skovmyre, der drikker honningdug.

Myrer gylper også føde op til hinanden, så den samme mad kan gå på omgang mange gange. Dermed spredes forskellige meddelerstoffer - feromoner - til hele tuen. Dronningerne kan påvirke arbejderne med sådanne stoffer. De laver f.eks. feromoner, der forhindrer arbejdermyrerne i at begynde at lægge æg.
Nedenfor udveksler to røde skovmyrer informationer.
     
  Skovmyretuerne anlægges oftest i skovkanten mod syd, så solen kan skinne på den. Hvis så skov gror op syd for tuen og skygger, vil myrerne udvandre og finde et nyt sted med sol at bygge en ny tue.
Så synker den gamle tue sammen som den her til venstre.
 
     
ikonhug.jpg (1171 bytes) Tilbage til hovedsiden iPind.jpg (1062 bytes) Tilbage til dyrelivet Tilbage til de andre årevingede.