Sort Havemyre og sort slavemyre

Sort Havemyre er den myre man hyppigst støder på i haven, men der er nu andre myrearter, der ligner meget, og det kræver en god lup at kende forskel.

Nedenfor er det Sorte havemyrer (Lasius niger) på en bladluskoloni. Myrerne kilder bladlusene med deres antenner, hvilket får bladlusene til at afgive  honningdug, som myrerne slikker op direkte fra bladlusens numsehul.
Myrer "hilser" ofte på hinanden ved at beføle hinandens antenner. Derved lugter de til hinanden - for de lugter med antennerne - og sikrer sig derved, at de er fra samme koloni, og dermed i familie med hinanden. Hvis det ikke er tilfældet vil myrerne omgående angribe hinanden, da myrer fra forskellige tuer er konkurrenter og dermed fjender. Ovenfor er det et par venligtsindede Sorte havemyrer (Lasius niger).

De sorte havemyrer laver undertiden tueformede jordboer imellem planterne. Formålet er at skabe varme kamre oppe i solen, hvor larverne kan udvikle sig hurtigere. Det er også derfor myrerne laver larvekamre under flade sten, under fliser, eller inde under huse. Det er varmere der, og larveudviklingen går langt hurtigere, når det er varmt.

Lige under overfladen finde man myrernes larver og pupper. De ligger sorteret efter størrelse. Ovenfor er det larver.

Hvis man river gammel bark af døde træer, får man af og til et kik direkte ind i en myretue, som det ses her ovenfor. De cremefarvede poser er kokoner med myrepupper. Larverne har spundet kokonerne inden forpupningen.
Pupperne øverst til højre er arbejderpupper, mens de store nederst til venstre er dronningepupper.
Arbejdermyrerne har travlt med at få transporteret koloniens afkom af vejen.

Sådan ser en myrelarve ud. Arbejdermyrerne fodrer den med opgylpet føde, de holder den ren, og de bærer den rundt i tuen. Når man har blotlagt dele af tuen vil myrerne omgående begynde at flytte larver og pupper. En puppe, der er så stor som denne, er en dronningepuppe.
 
     
  Midt på sommeren klækker kønnede myrer - dronninger og hanner. De er vingede, og en dag med klart vejr forlader de tuen for at sværme. Det bringer hele tuen i oprør.
De vingede myrer parrer sig i luften. Bagefter dør hannerne, mens hunnerne brækker deres vinger af og prøver at starte en ny myretue.
 
     
Sorte havemyrer klar til at sværme. Det er en han nederst på venstre billede.
Har man myretuer under sit hus, og det har man ofte, kan man tit få besøg af dem, når de sværmer. De søger nemlig mod lyset. - Det nytter ikke noget at sprede gift eller sætte myrelokkedåser mod dette problem. Myrerne kommer ikke ind for at søge føde, kun for at komme op at flyve. Det gælder i stedet om at få stoppet alle huller, så myrerne ikke kan se lys under gulvet.
Myrer er små, og mange arter er svære at bestemme. Lasius-kæber Lasius-arterne har et rør og en lille kost til spredning af myresyre.
 
Sort Slavemyre (Formica fusca)

Myren her til venstre ligner Sort havemyre en del, men den er noget større. Det er en Sort slavemyre (Formica fusca).
Det mærkelige navn har den fået, fordi den holdes som slave af flere andre myrearter, såsom Blodrød rovmyre og Stor rød skovmyre. Disse myrer overfalder nemlig slavemyrekolonier og stjæler pupper fra dem. Når slavemyrerne så klækkes af pupperne hos de fremmede myrer, opfatter de den fremmede tue som deres egen, og de giver sig derfor til at arbejde i tuen og fodre larverne.
Sort slavemyre er en lidet aggressiv myreart, så selv om disse myrer naturligvis forsvarer deres tue, lykkes tyvetogterne alligevel ofte.

  Sort slavemyre har oftest sit bo under sten eller træstykker. Denne klump slavemyrer lå i dvale under et bræt.
Her har jeg forstyrret et bo af Sort slavemyre og alt afkommet skal reddes. De fleste - men ikke alle - pupper er uden kokon. Det ved jeg ikke hvorfor.
ikonhug.jpg (1171 bytes) Tilbage til hovedsiden iPind.jpg (1062 bytes) Tilbage til dyrelivet Tilbage til de andre årevingede.