|
Galler på bøg
|
|
|
|
|
|
|
De små spidse
galler på bøgebladenes overside
skyldes en galmyg: Mikiola fagi.
Til højre ses larven og nedenfor puppen, som ligger
godt beskyttet i den meget hårde
galle. - Disse galler kan være
meget almindelige på bøgehække,
og mange bekymrer sig om,
hvorvidt det skader planterne.
Men hækken har det fint med
galler på, så man kan roligt
glæde sig over de sjove spidser
i forskellige farver. |
|
|
Hvis gallerne på
bøg er små og
lodne som disse,
skyldes de Skovtroldgalmyg
(Hartigiola
annulipes) |
|
|
|
|
Filtgaller på bøg. |
|
|
|
Eriophyes nervisequus |
Eriophyes nervisequus fagineus |
|
Disse hårede belægninger ligner ikke rigtige
galler. De kaldes "epineum". Hvordan er de
egentlig dannet? De skyldes galmider. Små
langstrakte mider med en sugeskive i bagenden og
kun to ben fremme ved munden. Disse små bitte
mider bider i bladcellerne, hvilket får dem til
at danne hår, som slet ikke ligner de hår, der
ellers kan sidde på bøgeblade. |
|
|
Hår dannet af Aceria
fagineus set gennem stereolup. Miderne
lever af at udsuge hårene, og de lever
beskyttet under dem. |
|
|
Hår set i mikroskop. |
Mide, almindeligt hår og
næringshår set under mikroskop.
Miden er kun omkring 0,2 mm
lang. Andre mider
her. |
|
|
|
|
|