Galler på bøg

De små spidse galler på bøgebladenes overside skyldes en galmyg: Mikiola fagi. Til højre ses larven og nedenfor puppen, som ligger godt beskyttet i den meget hårde galle. - Disse galler kan være meget almindelige på bøgehække, og mange bekymrer sig om, hvorvidt det skader planterne. Men hækken har det fint med galler på, så man kan roligt glæde sig over de sjove spidser i forskellige farver.
Hvis gallerne på bøg er små og lodne som disse, skyldes de Skovtroldgalmyg (Hartigiola annulipes)
Filtgaller på bøg.  
Eriophyes nervisequus Eriophyes nervisequus fagineus
Disse hårede belægninger ligner ikke rigtige galler. De kaldes "epineum". Hvordan er de egentlig dannet?
De skyldes galmider. Små langstrakte mider med en sugeskive i bagenden og kun to ben fremme ved munden.
Disse små bitte mider bider i bladcellerne, hvilket får dem til at danne hår, som slet ikke ligner de hår, der ellers kan sidde på bøgeblade.
Hår dannet af Aceria fagineus set gennem stereolup. Miderne lever af at udsuge hårene, og de lever beskyttet under dem.
Hår set i mikroskop. Mide, almindeligt hår og næringshår set under mikroskop. Miden er kun omkring 0,2 mm lang. Andre mider her.
ikonhug.jpg (1171 bytes) Tilbage til hovedsiden iPind.jpg (1062 bytes) Tilbage til dyrelivet Tilbage til
galler
Bjørli