Spyfluer Store fluer. De fleste lever af ådsler, men
der er også snyltere imellem.
Guldflue (Lucilia caesar).
Den er jo ganske flot.
Den store kødlue føder levende maddiker, for et dødt dyr er en
eftertragtet ressource, så det gælder om at få ungerne i vej så
hurtigt som muligt. Kødfluerne tildeles undertiden deres egen
familie.
Den Store Kødflue (Sarcophaga
carnaria). Det er en af vore velkendte spyfluer. Dens larver lever af
ådsler, hvilket for kødfluen udmærket kan være en leverpostejmad på et
terrassebord.
Herover den store spyflue Cynomya mortuorum.
Herunder er det spyfluer, der har lagt et
flere centimeter tykt lag af spy - flueæg - på
et dødt dyr.
Til højre er det spyflueæg i stor forstørrelse. Spyfluernes larver (maddiker) er effektive ædemaskiner,
som på varme sommerdage er mindre end en uge om at fjerne alt kød
fra et dødt dyr. Er kødet væk før maddikerne er færdigudviklede,
bliver der blot små fluer ud af det.
Her er det maddiker i en død fisk.
Ovenfor til højre en i stor
forstørrelse. De hvide tråde, som man kan se gennem den
gennemsigtige hud er maddikens åndedrætssystem, dens
tracheer. De åbner til åndehuller (spirakler)bagest i maddiken,
som man kan se det på billedet til venstre.
Så kan maddiken ånde med bagenden, mens den
har hovedet dybt begravet i lækkerierne. -
Forrest har maddiken en krog, som den skovler maden
indenbords med.
Maddiker i en død ringdue. Fluerne lægger æg i alle
kropsåbninger.
Ræven nedenfor ligger i "dødebur". Dvs. et bur som
sættes ud i skoven med et dødt dyr, så man kan følge med i processen.
Uden bur bliver ræven fjernet af andre ræve.
De fleste mennesker føler en umiddelbar intens væmmelse
ved at iagttage de tusindvis af maddiker, der mæsker sig i det
rådnende kød. Men det er jo oplagt, at fluelarverne her udfører en
vigtig funktion ved hurtigt at føre det døde organiske materiale
tilbage i kredsløb.
Faktisk lugter det døde dyr ikke nær så slemt, hvis der er maddiker
i, som hvis fluerne forhindres i at komme til. Det skyldes at
maddikerne udskiller bakteriedræbende stoffer, og det er
bakteriernes affaldsstoffer, der lugter værst. Bakterier og maddiker
er jo fødekonkurrenter, så det er en fordel for fluerne at begrænse
bakterievæksten.
Derfor kan man også bruge spyfluemaddiker til
behandling af sår. Maddikerne fjerner alt det døde væv - de
spiser ikke levende celler - og forhindrer samtidig infektion
i såret.
I august 2017 lagde jeg en
trafikdræbt råbuk i dødeburet. Den var skeletteret på
en uge.
Når maddikerne er færdigudviklede forlader de
rævekadaveret for at søge ud i jorden for at forpuppe sig. De kan
vandre flere meter i jordoverfladen, før de finder et egnet sted.
Maddiker mangler øjne, og deres munddele er blot nogle
kroge til at hive maden indenbords. De har heller ikke nogen ben,
men møver sig frem ved hjælp af valke på den
kegleformede krop. Åndehuller sidder bagest på
kroppen. Fluer forpupper sig inde i deres
sidste larvehud, så puppen ligner en lille tønde. Det kaldes et
puparium.
Dødsfluen - Cynomya
mortuorum - er en stor spyflue, som bedst kendes
på sit gule hoved.
Klyngefluer (Pollenia rudis)
overvintrer som voksne,
hvor de søger til beskyttede steder såsom inde i huse. Her kan man
af og til se dem sidde mange sammen - i klynger. Det er ellers
ikke fluer, der generer os, for deres larver lever inde i
regnorme. De unge fluer er gyldne på forkloppen af mange fine hår,
men disse hår slides hurtigt af.
