Uddøde dyr på Vestre Hus

Her er en side dedikeret de dyr, som en del børn husker fra gamle dage.
   
Edderkopper Skægagamer    
Einstein, Grøn leguan
2012: Einstein er en fabelagtig klatrer. Han kan komme alle vegne, og der er intet, han ikke kan rive ned på vejen. Nedenfor til højre fandt han et spejl. Det var specielt interessant.
Efteråret 2014 fik Einstein et stort bur i skolestuen.  
Einstein døde efteråret 2016  
Tyresnogene Oskar og Viktoria Hog Island Boaen Prinsesse Oskar den 2.

Disse snoge blev navngivet Oskar og Viktor af en klasse fra Lynge, som havde undervisning sammen med slangerne, mens deres skole blev renoveret. Viktor skiftede dog navn til Viktoria, da slangerne begyndte at parre sig. Viktoria døde i barselsseng, og kort efter forsvandt Oskar. Han dukkede aldrig op igen.
Hog Island boaen er en lys variant af Kongeboaen.
Denne slange kom til Vestre Hus som ganske nyfødt, men voksede sig ganske stor. Beklageligvis døde prinsessen den varme sommer i 2006.
Herunder ses Prinsessen fange, kvæle og sluge en rotteunge. Hele processen tager omkring 5 minutter. Rotten er ikke bange for slangen, når den sættes ind i buret.

Mange tror, at kvælerslanger er tandløse. De kvæler jo deres bytte. Men tænder har de skam. Endda rigtigt mange små og sylespidse, bagudrettede tænder. I overmunden sidder endda to ekstra rækker tænder oppe i ganen. - Kvælerslanger bider sig nemlig fast i byttet før de slynger en bugtning af kroppen omkring det og klemmer til.
På billedet til venstre - hvor prinsessen hvæser ad mig - kan man også ane luftrøret i bunden af mundhulen.

Når et bytte sluges skubbes luftrørets åbning helt ud af munden, så slangen kan ånde under nedsvælgningen.

Til højre kan man se, hvordan det ser ud, når den sidste del af en voksen rotte forsvinder i dybet.

Prinsessen er ikke farlig for mennesker, og kvælerslanger er bløde, glatte og muskuløse at røre ved. Det er en helt speciel, lækker fornemmelse, som alle bør unde sig selv.
På Vestre Hus er det dog helt frivilligt, om man vil prøve at kæle med slangerne. Det er ikke alle besøgende, der har lyst.

Denne slangeknude er to rosenboaer om én mus.

Slangerne her er mexikanske rosenboaer. De ligner bolsjestænger, de er lækre at røre ved, og de er særdeles fredelige.
Boaerne fodres med mus, som fanges i skuret. De får levende mus, for de er rigtigt gode til selv at aflive dem.

Rotterne er jo egentlig slangefoder, men ikke alle rotter bliver spist. Gandi her var engang centrets kælerotte, og hun fik lov til at løbe løs.

Rotter har været domestiseret til laboratoriebrug i utallige generationer, hvor man selvfølgelig har avlet på omgængelighed og godt temperament. Dette, i sammenhæng med rotters nysgerrighed, sociale adfærd og relativt høje intelligens, gør dem til aldeles glimrende kæledyr. Man skal bare aldrig glemme at holde deres formering under kontrol. Ellers drukner man hurtigt i rotter.
Pædagogisk finder jeg det vigtigt at vise de besøgende på centret, at rotter hverken er onde eller ulækre dyr. Men det er dyr, som der er god fornuft i at holde under kontrol, fordi de lever på en måde, der er i konflikt med menneskets interesser.

Gandi blev en gang meldt til kommunen, fordi hun rendte rundt udenfor - og nogle børn havde leget med hende. Jeg fik dog forhindret, at der blev udlagt gift i den anledning.

Plebsen var en musvitunge, som blev håndfodret og som blev utroligt tam. Den var er meget fornøjeligt bekendtskab.

Plebsen fløj hjemmefra under en ferie i Jylland.

Den ægte basilisk fra Costa Rica var god at have som modstykke til den mytologiske basilisk i kælderen, men den holdt desværre kun 4 år.
Basilisker er kendt for at kunne løbe utrolig hurtigt. De kan bl.a. løbe på vandet, og bliver derfor også kaldt Jesus-øgler.
 

 

Knælere har der også været på centret.
Det er nogle fascinerende rovdyr. De fanger deres bytte ved et lynhurtigt angreb med de tornede forben, og de æder byttet levende. Der findes ikke fritlevende knælere i Danmark.
Når knælerne bliver voksne, får de vinger.

Vandrende pinde findes heller ikke i den danske natur, men mange arter er lette at holde i fangenskab.
Disse store Vandrende pinde (Heterropteryx dilata) fra Malaysia ligner noget fra en science fiction film. Det kan jeg slet ikke stå for.
 

Pindene lever af brombærblade. Til venstre ses en af de store grønne hunner ombejlet af to brune, vingede hanner.

 

 

Tokai-gekkoens hovedopgave har været at rydde op i de mange kakerlakker. Den gør sit bedste, men det er en stor opgave!

Gekkoer er meget specialiserede øgler. De fleste er nataktive og deres hud er tynd. De er i stand til at løbe - hurtigt  -  på vægge og sågar lofter, og de har store øjne uden øjenlåg. (Enkelte primitive arter har dog øjenlåg og almindelige fødder.)

Ovenfor se en gekkofod og en gekkotå. Når gekkoer kan løbe på lodrette flader skyldes det ikke at de har sugekopper på tæerne, men derimod lameller med millioner af umådeligt tynde hår.
Centrets har også haft denne flotte Berberskink.
 

Til venstre er skrubtudsen fru Hannibal, og ovenfor leger vi "Den tudsen peger på". Tudserne bliver sat fri om foråret, så de kan yngle, men senere fanger vi nye tudser, for tudser bliver hurtigt tamme.
I akvariet har vi også haft flodkrebs, men de danske flodkrebs klarer dårligt varmen indendørs.

Hønsene på Vestre Hus udskiftes tit, for det hænder at ræven lægger vejen forbi. Her er nogle af de tidligere høns. Til venstre prinsessehønsene Askepot, Snehvide og Guldlok.
 

 

Kæmpetusindben

Anolerne

 
Kamæleoner
Kamæleoner er fantastiske dyr, men det er nu ikke så meget deres evne til at skifte farve, der er fascinerende. Det gør mange andre dyr bedre end kamæleoner (fisk, frøer og blæksprutter). Det er kamæleonernes byttefangst, der forbløffer. Mens dyrene traver langsomt rundt i terrariet, drejer deres kublede øjne hele tiden rundt - uafhængigt af hinanden - i søgen efter bytte. Får de øje på en flue eller en edderkop rettes begge øjne mod byttet og tungen, der er længere end kamæleonens krop, skydes ud med lynets hast. Herefter trækkes tunge og bytte ind i munden.
Fødderne er også sære. Tæerne er vokset sammen 2 og 3, så foden danner en gribeklo.
Kamæleonerne tager gerne stort bytte. Her er det en stor kakerlak. - Til højre gemmer den sig bag en ledning.

Det her er så kamæleonæg.

Vandrende pinde findes ikke vildtlevende i tempererede egne, men mange arter er lette at holde i fangenskab. Denne herlige art (Peruphasma schultei) lever kun vildt i et meget lille område i det nordlige Peru. I fangenskab er den ganske tilfreds med at æde liguster. Den har fine røde signalvinger. Den er giftig at spise.

 

Til venstre laves fine nye peruvianske pinde, og nedenfor ses et vandrende blad. Sådanne har vi også.

 
 
Ålen Egon gik en tid i akvariet i skolestuen, men han var irriterende, fordi han åd alt, hvad der ellers kom i akvariet, og fordi han altid gemte sig i bundlaget, så i maj 2012 satte vi ham fri i søen.
I efteråret 2017 blev to axolotler sat i akvariet. Disse sære salamandre, der bliver på larvestadiet - med ydre gæller - hele livet. Derved bevarer den også salamanderlarvers evne til at regenerere store dele af kroppen, såsom ben og hale.
  Tilbage til nulevende dyr på Vestre Hus
ikonhug.jpg (1171 bytes) Tilbage til hovedsiden