Magi, folketro, overtro og gode forklaringer
På denne side er samlet en række gamle myter, som er knyttet til naturfænomener. Vor egen tid rummer også en del myter om naturen. Nogle af dem kan ses her her.

Myte
 

Når eg og bøg sætter megen frugt (olden) betyder det, at vinteren bliver streng.
Fakta
Myten er opstået, fordi man har set, at der er stor forskel på, hvor meget frugt disse træer sætter forskellige år, og at oldenår optræder med uregelmæssige mellemrum.
Det måtte der være en forklaring på.
Da man opfattede Gud som årsag til alt, måtte det også være Gud, der bestemte, om der skulle ekstra meget frugt på træerne, og det måtte så være for at forberede dyrene på en streng og fødeknap vinter. For Gud er jo god og omsorgsfuld.
I virkeligheden er det umuligt at forudse, hvordan vinteren bliver. En stor frugtsætning er til gengæld tegn på, at den foregående sommer var varm, for på det tidspunkt blev de blomster anlagt, som nu er blevet til frugt, og i varme somre dannes mange blomsterknopper.
Myte Fakta
Den kæmpe store larve, som bor inde i pile og popler og som kommer frem i sensommeren er frygteligt giftig.
Den kan spytte gift gennem 7 kirkemure, og bliver man ramt, kommer man sig aldrig.
Larven kaldes eve eller omme, og bliver man ramt af dens giftige spyt, kaldes det at blive "eveblæst".
Denne fantastiske larve er meget stor, og den kan faktisk både hvæse og spytte, hvis man generer den. Det er derfor meget forståeligt, at den har kunnet vække frygt. Men dens spyt er ufarligt, selv om det lugter.

Myten har også kunnet bruges som en passende forklaring på ellers uforklarlige fænomener som sindsyge og lammelser. Den slags måtte være larvens skyld.
Andre larver er blevet blandet ind i myten, så det visse steder var alle store larver, der blev anset for at være farlige. Hellere være på den sikre side.

Læs om larven, som er larven af pileborer, her.
Signaturlære
Hvis man fortolker naturen ud fra en forestilling om, at den er skabt af en god gud til glæde for mennesket, så kan det være svært at forstå, at verden er fyldt med sygdomme og giftige eller - for mennesket - ubrugelige planter og dyr.
Man måtte dog formode, at gud havde sine grunde til at indrette verden på den måde, og at den kyndige derfor kunne aflæse skjulte meninger i det levende.
Signaturlæren har rod i en sådan forestilling. Ifølge den har gud skabt planter til bekæmpelse af alle sygdomme og lidelser, og anbragt tegn på planterne, så man kan se, hvad de kan bruges til.
 Myter

På bøgestammer ses også af og til vorteagtige udvækster. Også disse har været båret med vorter og bylder.
Vorterod er en nydelig forårsplante, som har vortelignende knolde på rødderne. Disse har været anvendt mod vorter.
Burreplantens uldhårede blomsterkurve har naturligvis været brugt mod håraffald.

Milturtens blade har form som en milt, så denne plante har været brugt mod sygdomme i milten.
Fakta
Da arterne har udviklet sig ved naturlig selektion, eksisterer hver organisme kun for sin egen skyld. Når man skal aflæse naturens tegn, bør man derfor i første omgang gå ud fra, at formerne er til nytte for den art, de befinder sig på. Knoldene på vorteroden indeholder således oplagsnæring til planten, så den kan spire hurtigt frem om foråret, inden skoven bliver mørk. Burrens lodne hoveder tjener til frøspredning, og forskellige bladformer giver forskellige egenskaber i forhold til lys, vand, vind og skadedyr.
Bøgestammens vorter er dog næppe til gavn for bøgen. De består af udifferentieret væv - som vore egne vorter - og de skyldes måske en svampeinfektion.
Myte
Svaleurt (Chelidonium majus) har gul mælkesaft og gule blomster, og den er derfor blevet brugt mod gulsot - ja alkymister har endog brugt den i forsøget på at lave guld.
Mere uforståelig er myten om at planten skulle være god mod øjensygdomme, men den myte stammer helt tilbage fra Aristoteles, som fortæller at svalerne brugte den til at kurere øjensygdomme hos deres unger.
Planten er indført fra middelhavsområdet af munke.
 
Fakta
Planten er giftig og bør bestemt ikke kommes i øjnene.
Myte: blodregn Fakta

På enge og i skovlysninger kan man undertiden finde planterne plettede af blodregn fra himlen. Det er et tegn fra Gud - og ikke noget godt tegn! Vorherre er meget utilfreds med et eller andet. Det gælder så om af finde ud af hvad - og at straffe de skyldige. Blod skal flyde!

De røde pletter skyldes noget så fredeligt som udklækkede sommerfugle. Sommerfuglens tarm fyldes i puppetiden med et rødt affaldsprodukt (mekonium) som sommerfuglen sprøjter ud straks efter klækningen.
Myten om basilisken  

Hvis en hane får lov til at blive 7 år gammel, kan det hænde, at den begynder at lægge æg. Bliver et sådant haneæg lagt i en mødding, sker det, at en tudse giver sig til at ruge på det. Og efter et par år vil man undertiden se, at en basilisk klækker af ægget.......
En basilisk er et grueligt dyr. Den ligner halvt en hane og halvt en slange, og den har ligesom en krone på hovedet.

Den har giftig ånde og et dødeligt blik, og den vil straks søge ned i brønde eller mørke kældre.  Dog, i sin visdom har Gud skabt en modpol til al ondskab. Basilisken frygter hanens gal, og den kan ikke tåle væselens uddunstninger.

Billedet ovenfor er taget ned i den mørke kælder under skovløberhuset. Det er taget med infrarødt lys - og kælderlemmen blev straks efter smækket i, så ingen kom noget til.
Fakta

Basiliskmyten kan delvis have sin baggrund i, at man undertiden har fundet mennesker døde på mystisk vis, uden sår på kroppen, i dybe brønde og kældre. Årsagen er at der i bunden af sådanne huller kan samle sig gasser, som er tungere end ilt, og som derfor fortrænger ilten, hvorfor man dør af iltmangel. Men da man i middelalderen ikke kendte denne forklaring, har man måttet bruge fantasien. - Og et ondt væsen med giftig ånde og dræbende blik er en god forklaring.
Haneægget er så blevet tilføjet historien og har måske baggrund i, at gamle høner kan komme til at få hanetræk, fordi de udskiller for meget hanligt hormon. Man kan i sådanne tilfælde tro, at man har at gøre med en æglæggende hane. Æggene i møddingen kan være snogeæg.
Da man senere under opdagelsesrejser fandt mærkelige øgler med kronelignende kamme, hønselignende fødder og lange slangelignende haler, har det været oplagt at navngive disse dyr basilisker. Dyret til venstre er en levende basilisk, som har været på Vestre Hus.

Myte
Vejrvarsler

Springer ask før eg, giver sommeren bleg.
Springer eg før ask, giver sommeren vask.

Her til højre ses tydeligt en eg, der er udsprunget før den foranstående ask. Sommeren 2003 skulle således blive regnfuld (give vask). At sommeren giver "bleg" betyder at man kan blege sit linned i solen - altså at sommeren bliver solrig.
Fakta

Mennesket har altid været optaget af vejret, ikke mindst før i tiden, hvor de fleste mennesker var direkte afhængige af jordens udbytte.
Der findes derfor utrolig mange vejrvarsler, der skulle kunne give et fingerpeg om vejret i den kommende sæson.
Men vejrsystemer udvikler sig kaotisk, og der er ingen måde, hvorpå man kan forudsige udviklingen over et længere tidsrum. Moderne metrologer kan ikke - og træer, fugle, mus og fisk kan heller ikke.
(Sommeren 2003 blev i øvrigt varm og våd)
Myte
Slanger hypnotiserer deres bytte.
Fakta
To iagttagelser danner nok baggrund for denne myte.
Dels har slanger et stift stirrende blik, som skyldes at disse dyr ikke kan blinke med øjnene, da øjenlågene er vokset til og er blevet klare. Et sådant blik har være forbundet med hypnotiske egenskaber.
Dels kan man iagttage, at nogen dyr faktisk stivner, når de opdager, at en slange har fået øje på dem. Dette er imidlertid en strategi fra byttets side, som kan gøre det svært for slangen nøjagtigt at lokalisere dets placering. Slanger ser nemlig ikke  så godt og ser hovedsageligt bevægelser. Byttet stivner nogle sekunder - og springer så meget hurtigt væk.
Dette gælder dog kun dyr, som ved at slanger er farlige. Mange dyr opfatter ingen fare.
Myte
Hvis man kommer til at spise sådan én, vil den gro videre i maven, og den vil til sidst slå én ihjel.
Selv kan den dog leve videre efter at dens offer er begravet. Den kan endog vokse sig vældigt stor, grave sig ud af kisten - og nu en den blevet til en lindorm.
Sådanne lindorme har hærget i mange sogne!
 
Fakta
 
Larven i nødden er en unge af nøddesnudebillen. Dens mor gnavede et hul i den spæde nød og lagde et æg der.

Larven dør, hvis man spiser den - men ellers gnaver den sig ud af nødden og forpupper sig i jorden.
Se den voksne bille her. Den er sød!
Hasselorm og lindorme
Inden i hasselnødder finder man undertiden en lille larve (orm).
Myte

Hvis man finder et bregnefrø og lægger det i skoen, bliver man usynlig.
 
Fakta
 

Til højre ses en lille bregne, som spirer op af sin forkim.

Desværre blomstrer bregner slet ikke. I stedet danner de sporer i de små sporehushobe, man kan se på bladenes underside. Sporerne gror ud til små flade planter kaldet forkim. Disse danner æg og fritsvømmende sædceller. Når en sædcelle befrugter et æg, gror en ny bregne op.

 

Magiske blomster

Bregner blomstrer kun én gang om året, nemlig Sankt Hans nat, hvor enkelte bregner danner en stor blomst, som straks sætter frø og visner væk.
Myte
Brandtræer
Uden for Vestre Hus står en meget gammel hyld, hvori naturskolens brand er lagt. Det betyder, at så længe hylden står, vil Vestre Hus ikke brænde.

Faktisk ville den skovløber, der engang var knyttet til stedet, på et tidspunkt fælde hylden; fordi dens rødder vipper skurenes fundament op, hvilket enhver, der besøger Vestre Hus kan forvisse sig om. Men heldigvis nåede jeg at stoppe ham, inden han tog hovedstammen - for allerede samme aften fyrede en forældregruppe så hårdt op i bålhytten, at skaderne kan ses på taget endnu.....Det kunne være gået meget værre!
Fakta

 

Træer har siden tidernes morgen kaldt på menneskers ærefrygt, fordi de bliver så gamle. Tanken om, at et træ stod her, da vore forfædre var unge - og at det vil stå her, når vore efterkommere har glemt os, vækker respekt!

Træers beskyttelse er derfor et godt middel mod angst, f.eks. mod brand, som har været en konstant trussel.
Historien om skovløberens brøde og næsten-katastrofen er naturligvis løgn. Men vi kender alle den slags historier, som er skabt for at sandsynliggøre en myte.
Det kan være historier om mirakuløse helbredelser, om mystiske forbandelser eller utrolige forudsigelser.
Nogen mener, at den slags historier må rumme en kerne af sandhed. Disse mennesker må have andre erfaringer om menneskers forhold til sandheden end jeg har.... Jeg kender i hvert fald ikke mange mennesker der foretrækker at præsentere en kedelig sandhed frem for en spændende løgn - i hyggeligt selskab.
 
Myte Overførsel af sygdomme
Fakta

Hvis andre kan overtage vores gæld og skyld, hvorfor så ikke også vore sygdomme?

Denne type magier virker overbevisende, fordi de tilsyneladende næsten altid virker. Som regel kommer vi os jo over de sygdomme vi får, takket være vores immunforsvar. - Og så har magien virket.
Kommer man sig for en gangs skyld ikke, så skyldes det nok, at man ikke har udført magien ordentligt.

Det er ligesom hunde, der elsker at gø af postbudet, fordi det tilsyneladende altid lykkes dem at jage ham væk.

Den dag i dag kan de færreste nok nære sig med at behandle sygdomme lidt magisk. Kamillete, varm mælk, hyldebærsaft, hostesaft og store doser C-vitamin er f.eks. magiske råd, der skal fjerne de forkølelser, der går over under alle omstændigheder.

Idéen om det smittende udflåd fra træerne er sjov, fordi der her er tale om en fuldstændig logisk følgeslutning - draget på et fejlagtigt grundlag.

Kender man de rette magier kan man overføre sine sygdomme til andre væsener, som bedre kan bære dem.

Tandpine kan således overføres til en hyld, hvis man skærer en splint af træet, bruger den til at prikke hul ved den syge tand, og derefter sætter den tilbage i træet.

Tandpine kan også overføres til myrer:
Tyg på en hård skive brød og læg den så i en myretue.
Når skorpen er væk, er tandpinen det også.		 Malaria (koldfeber) kan man ofte helt undgå, hvis man fremsiger denne formel, når man hører forårets første frøer kvække:
Kjarapper kjarejler
Det blomstrer, det sejler,
Jeg hører nok dig, du ser ikke mig.
I år skal du bære den kolde for mig.

Man skal passe på med at røre ved den harpiks, der flyder ud af sår på granstammer. Der kan nemlig være tale om materie fra sygdomme, som er sat i træet - og som måske kan smitte.
Myte:                           Hekseringe
Fakta


Hekseringe er altid tegn på svampevækst.
Svampe består af tynde grenede celletråde, som nedbryder det organiske materiale, de vokser igennem.
En svampespore vil i uforstyrrede omgivelser danne et cirkulært netværk omkring det sted, den er landet. Hvert år vil svampevævet vokse længere ud. Det vil nedbryde organisk stof på sin vej, og det vil med mellemrum danne frugtlegemer (paddehatte).

Hvis svampen gror i græs, vil græsset påvirkes på to måder.
Der hvor svampen er mest aktiv, vil jorden udtørres, samtidig med at nogle svampe udskiller giftstoffer og frigør aluminium fra jorden. Derfor dør græsset.
Der hvor svampen har været aktiv, men nu er død af næringsmangel, har den nedbrudt en masse organisk materiale, hvorfor jorden er blevet beriget med plantenæringsstoffer. Derfor trives græsser og bliver kraftigt og mørkegrønt.

Hekseringe er ringe i skovbunden, i enggræsset eller i græsplænen. Nogen gange ser man svampe i ringen, men andre gange består ringen kun af friskt - eller udgået græs.
Her har hekse eller elverfolk dannet kreds ........ og den metafysiske energi, som de under seancen har samlet under deres fødder, finder udtryk i den jord, de har stået på.
Myte

Magisk forebyggelse

Hvis man tavs plukker de første tre anemoner, man ser og fremsiger en trylleformular, vil man det år slippe for koldfeber.

 

 
Fakta

Man har ofte forestillet sig, at magiske egenskaber særligt er knyttet til det sjældne, det usædvanlige, eller det første af noget. Muligvis fordi man jo ofte må sande, at der ikke er megen magi ved det almindelige.

Koldfeber er et gammelt ord for malaria, som tidligere var en almindelig og frygtet sygdom her i Danmark. Årsagen til at malaria ikke længere findes her er muligvis, at den malariabærende myggeart på vore breddegrader er blevet udkonkurreret af en anden malariamyggeart, som ikke overfører parasitten.
I hvert fald skyldes det næppe indtagelse af anemoner. De smager grimt og er giftige.

 
Myte  
Skulle nogen i omgangskredsen alligevel blive ramt af malaria, er her et godt råd til hurtig helbredelse.
Man giver den syge et dejligt glas kold mælk, i hvilket man har skjult en skovsnegl. Når den syge drikker, og skovsneglen så pludselig dukker op i mælken, vil den pågældende brække sig så voldsomt, at hele sygdommen kommer med op som en blævrende klat.
Fakta
Her er en myte, der er til at forstå. For har vi ikke alle sammen prøvet at brække os, og så have det meget bedre bagefter? Det kunne jo tyde på, at det var selve sygdommen, man kom af med på den måde.
Forestillingen falder også godt i tråd med den middelalderligt tro på, at sygdom skyldes dårlige væsker i kroppen.
Ud med dem!
Desværre er det ikke så enkelt, for opkastning er blot kroppens forsvar mod indtagne gifte eller andre skadelige stoffer. En infektionssygdom som malaria skyldes fremmede organismer i blodet, så den kan ikke fjernes via maven.
Jeg kan i øvrigt nævne, at skovsneglen skal kommes i glasset først, så den sætter sig fast i bunden af glasset. Hvis blot man hælder den i mælken, flyder den ovenpå.

Myte
Den lille blå ærenprisblomst, som er almindelig i græsplæner, bærer slægtsnavnet Veronika. Hvis man udviser en del god vilje, kan man se et ansigt i ærenprisblomsten. Det er Jesu ansigt, som det også skulle kunne ses på ”Veronicas svededug” rundt om på diverse fromme klostre.
Veronica var ifølge myten kejser Tibelius amme. Hun rejste til det hellige land for at bede Jesus om at kurere kejseren, da han blev ramt af spedalskhed. Men hun kom for sent, og nåede blot at aftørre Jesu ansigt med sin svededug (sit lommetørklæde), da han blev ført til Golgatha for at blive korsfæstet. Men Jesu blide ansigt blev aftegnet på kluden, og kejseren blev siden helbredt ved blot at se på dette billede. 		Fakta

Blot en af de mange myter, hvis formål det er at styrke troen.
Blomsten kommer lidt tilfældigt ind i billedet.
Måske kan man også blive helbredt ved at betragte veronikaens blide ansigtstræk.  
Myte

Nogle træstammer danner et hul. Ved at kravle nøgen gennem sådan et hul og bagefter efterlade noget af sit tøj i træet, kan man blive kureret for mange forskellige sygdomme.
Fakta
At kravle nøgen gennem et hul symboliserer en fødsel. Her ønsker man en genfødsel - en ny chance - og med træet som den stærke moder, skulle det nye liv gerne blive bedre end det gamle. Samtidig ofrer man selvfølgelig et stykke tøj til træet som tak for hjælpen.
I mangel på ægte, naturlige hultræer, har man tidligere splittet unge stammer og holdt siderne afskilt, så de ikke voksede sammen igen, for på den måde at danne kunstige hultræer.

Den medicinske effekt har selvfølgelig været begrænset, men troen på virkningen har jo nok fået en og anden til i hvert fald at føle sig bedre tilpas bagefter.

Myte

Hellige planter

Da Jesu  blodsdråber faldt under korset på Golgatha fremspirede en vidunderlig urt, som kunne kurere næsten alle sygdomme og afværge ondt.
Plantens navn er Prikbladet perikon, og skønt kronbladene er klart gule som dagens lys, ser man Jesu blod pible frem, hvis man knuser knopperne mellem fingrene.

Knus blomsterknopperne mellem fingrene som vist her, og se djævelen flygte i rædsel så såre han viser sig!

Djævelen kunne naturligvis ikke blot lade menneskeheden få så vidunderligt et middel mod al dårligdom, så ved nattetid lod han djævleunger myldre frem på jord, for at bide i denne vidunderlige plante med deres spidse tænder.
Planten overlevede dog, men bidmærkerne kan endnu ses i hvert et blad, hvis man holder det op mod lyset.

Fakta

Alle levende organismer søger at sikre liv og helbred længe nok til at føre slægten videre - eftersom de væsener, der ikke har gjort således ikke eksisterer mere.
Planter kan ikke kæmpe imod - eller flygte fra - fjender, så deres eneste mulighed for at undgå at blive ædt er ved fysiske eller kemiske midler.
Perikon danner flere gifte, som gør disse planter mindre attraktive for planteædere. Dels det harpiksagtige bitterstof hypericin, som er rødt og som findes i mørke kirtler på både løvblade og kronblade; og dels olier i de klare kirtler på løvbladene. Hypericin har bl.a. den virkning, at det kan gøre pattedyrs hud overfølsom overfor lys.

Sådanne stoffer, som egentlig har til formål at afskrække planteædere, er ikke sjældent interessante for os mennesker, da de ofte har en spændende smag - og ind imellem har en medicinsk virkning.
Perikon giver i hvert fald en flot snaps med en karakteristisk smag.

Selve myten om at man kan aflæse plantens anvendelse i dens udseende (signaturlæren) er skabt på grund af vores trang til at finde de mønstre og regler i naturen, som kan hjælpe os i vores dagligdag.
Alle dyr med evne til at lære, søger sådanne mønstre. Det gør bien, der afsøger marken efter de mest nektarholdige blomster. Og det gør fuglen, der sommeren igennem forsøger at opsøge insekterne, hvor de er flest. - Vi mennesker bruger bl.a. vort intellekt til at finde mønstre og sammenhænge.
Når vi bruger religiøse forestillinger til at finde sådanne regler, gør det os ganske vist ikke klogere på naturens virkelige sammenhænge. Myterne er ikke sande. Men reglerne kan alligevel undertiden gøre vores liv nemmere at leve, ved at hjælpe os med at tæmme vores frygt og ved at give os håb.
Myte om tagrør Fakta.

Historien hører vel nærmest til under de muntre eventyr. Men  "bidemærkerne"  skyldes blot at bladet her har været viklet om strået, før det foldede sig  ud.

I samme stil er historien om tagrør og dunhammer.
Dengang Gud skabte alt i verden, ville djævelen også være med. Så han fandt på dunhammer-planterne. De har form som en stiv tissemand, og det var lige noget fanden syntes om. Fandens flot var den!
Men så kom Vorherre til, og han skabte tagrøret. Det er ikke bare er smukt og statelige, når det om sommeren står med meter høje strå og vajende violette blomsterduske, men det er også er nyttigt for mennesker til tagdækning.
Da djævelen nu så, at Gud atter havde gjort det bedre en han, blev han rasende, og han for rundt og bed i alle tagrørsbladene. Tagrøret var dog solidt bygget, så det tog ikke skade, men bidemærkerne kan endnu ses på hvert eneste strå.

Myte

Hvis man graver ned under en Grå bynke-plante Sankt Hans nat inden klokke tolv, vil man finde et stykke glødende kul. Tager man dette stykke kul med sig, har man et fantastisk middel mod alverdens sygdomme, og måske endog muligheden for at lave guld.
Præcis klokken tolv forsvinder kullet.

 
Fakta.

Tjaaaa. Måske er det sandt ..........
ikonhug.jpg (1171 bytes) Tilbage til hovedsiden Moderne myter  

 
  Bjørli Lehrmann