Blomstertyper

Om sommeren er det sjovt at gå på opdagelse i blomsterfloret og prøve at se, hvordan blomsterne har udviklet sig forskelligt. Man kan samle forskellige blomster, skille dem ad, og se, om man kan finde de grundlæggende dele, og måske regne ud, hvorfor de forskellige blomster ser ud, som de gør.

Til venstre ses en simpel skematiseret blomst.
I midten sidder de hunlige dele: Frugtknuden, som består af frugtblade, der dækker frøanlægget, og et støvfang, der er klar til at tage imod pollenkorn, som kan bestøve frøene.
Uden om sidder støvbladene, i hvis knopper der dannes pollen. Så kommer kronbladene, som er farvede og gør blomsten synlig for de bestøvende insekter, og endelig bægerbladene som støtter blomsten.
Men det er den helt simple blomst. Mange blomster er i tidens løb kommet til at se helt anderledes ud.

Smørblomsten (Ranunklen) ovenfor og rosen nedenfor er simple blomster, som stort set har bevaret det oprindelige udseende. Vilde roser er 5-tallige. Når de forædlede roser har mange kronblade, er det fordi vi mennesker har fremavlet typer, hvor støvbladene er omdannet til kronblade. Derfor er mange af vore forædlede haveblomster sterile.

Hos rosen er blomsterbunden groet op omkring frugtanlæggene, så der dannes et hyben.


Hos blåklokke er kronbladene vokset sammen, men kronen er regelmæssig og man kan tydeligt se, at den er femtallig. Da selvbestøvning er en dårlig ting, er blomsten først hanlig. D.v.s. den åbner støvknapperne først, og når støvet er smidt, åbner støvfanget sig så. Dette fænomen er meget almindeligt.

Hos Bittersød natskygge danner støvknapperne et rør, som griflen med støvfanget gror ud igennem. Kronbladene bøjer tilbage.

Hos katost (og stokrose) er den den nederste del af støvbladene, der danner et lignende rør.

Hos skærmplanterne er hver enkelt bloms ganske simpel, men den er ganske lille, og mange blomster er samlet i en skærm, så de - set fra insekternes synspunkt - nærmest danner en enkelt stor blomst tilsammen. Insekter har imidlertid - med deres sammensatte øjne - lettest ved at se blomster med uregelmæssige kanter. Det har fået mange skærmplanter til at gøre de yderste blomster i skærmene uregelmæsige. Nedenfor til højre ses en koriander-skærm. Her kan man se, at de yderste blomster har store strittende kronblade yderst.


Kurvblomster har ligesom skærmplanter samlet mange små blomster, men her sidder de helt tæt sammen i det man kalder en kurv. Hos mange kurvblomster er de yderste blomster helt skæve og af en anden farve, end blomsterne i skiven. Ovenfor er det lugtløs kamille. Nedenfor er det regnfan. Her er ransblomsterne ikke specielt skæve, men til gengæld er mange kurve samlet i en halvskærm. Sådan kan man blive ved. - Nedenfor til højre har jeg pillet nogle af blomsterne fra, så man kan se kurvebunden med de mange små blomster.

Andre blomster er blevet stærkt uregelmæssige. Fordelen ved det kan være, at de så kun kan bestøves af helt bestemte insekter. Derved kan spares en masse pollen, da de bestøvende insekter så vil koncentrere sig om en enkelt art. Her er det kaprifolium, som har et meget langt kronrør, så nektaren kun kan nås af natsværmere med en lang sugesnabel. Ved siden af er det læbeblomsten hamphanekro, der bestøves af bier.
Nedenfor er det ærteblomsten kællingetand og maskeblomsten torskemund. Hos begge skal insektet kunne mase sig ind i den lukkede blomst for at kunne hente honning.

Læbeblomsten salvie har en sjov blomst, hvor støvbladene danner en vægtstang, der vipper ned, når et insekt kravler ind i blomsten. Insektet får så duppet støv på ryggen. Når insektet så kravler ind i en ny blomst vil dette støv ramme denne blomst støvfang.

Det er ganske sjovt at lege bestøver med salvie-blomster, men normalt er det tunge, langtungede insekter - som humlebier - der foretager bestøvningen.

Nogle af de aller mest specielleblomster er gøgeurterne. Her er støvbladene vokset sammen til nogle såkaldte støvkøller, som klistres fast i panden på bestøveren.

Men rigtig sjovt bliver det først, hvis man går ud i naturen og finder sine egne blomster og skiller dem ad, så man kan se, hvordan de fungerer. Der er nok af dem :)

Tilbage til hovedsiden

Tilbage til idéer

Tilbage til
undervisning