|
Orkideer
(Gøgeurter) i Allerød
|
Orkidéer er nogen meget specialiserede,
højtudviklede planter. Det er ikke
fordi det vrimler med orkidéer i
Allerød, men vi kan håbe på, at der
kommer flere og flere arter, for
hvis man kæler for miljøet og skaber
flere stabile økosystemer, så trives
orkideerne. De kommer nemlig først
op af jorden flere år efter at deres
frø er spiret. |
|
|
|
|
Skov-hullæbe
(Epipactis
helleborine) |
Danske orkidéer er fredede og de fleste arter er sjældne;
men Skovhullæben er meget almindelig mange steder i Allerød, hvor
den blomstrer langs skovvejene i juli-august. |
|
|
|
Orkidéerne har en ejendommelig bestøvningsform, og med
en negl kan man lege bestøver. - Før
neglen ind øverst i én af de
nyligt åbnede blomster, så
klæber pollenkøllerne fast til
neglespidsen. |
|
|
Skovhullæben producerer en del nektar, som
indeholder et bedøvende stof. Dette stof gør
bestøverne sløve, så de ikke flyver for
langt væk, men bliver mellem orkideerne. |
En bestøver (bi eller
hveps) der stikker hovedet i
blomsten for at drikke nektar,
får støvkøllerne klæbet smukt i
panden, og vil derefter -
forhåbentlig - aflevere dem i
støvfanget på en anden
Skov-hullæbe. |
|
|
|
|
Orkidéfrø er meget, meget små.
De indeholder stort set ingen
oplagsnæring, og den nye
fremspirende plante kan kun
klare sig, hvis den fra starten
opnår at slå sig sammen med en
egnet svamp.
Derfor stiller orkidéer så
specielle krav til deres
voksesteder, og derfor tager det
lang tid, før orkidéerne dukker
op, selv om man har etableret
egnede voksesteder. Der går
simpelthen år fra planten
spirer, til den ses over jorden.
Vi kender godt orkidéfrø fra
husholdningen. Vanillekorn er
orkidéfrø. |
|
|
|