Edjo - en cobra i panden

Edjo - eller Wadjet, Uto, Udjo Buto eller blot Den Grønne - var navnet for den ægyptiske slangegudinde, som var knyttet til de store sumpområder i Nildeltaet i Ægyptens nordre del. Denne slangegudinde var kongens særlige beskytter, og kun farao måtte bære hende på sine krone.
I dag har alle dog lov til at have en slange i håret, og Edjo er en sej beskytter!
Slangekronen laves i 10mm skumgummiplade, som er indfarvet fra starten (se her). Desuden bruges saks, hæftemaskine, ståltråd, lim, to små træperler, spritfarve og sprit.

Udskriv skabelonen herunder (højreklik på billedet, vælg "gem billede som" og tilpas til side når billedet udskrives).

Klip den ud og tegn den på et stykke skumgummi, som top på et 5 cm bredt pandebånd - som vist herover.

Tryk et stykke ståltråd gennem skumgummiet i hele slangens længde.

Hæft pandebåndet sammen så det passer om hovedet.

Klip mund på slangen.

Klip huller til øjne. Kom træperler i hullerne og lim dem fast. Mal slangen med almindelige spritfarver.

Spray forsigtigt slangen over med sprit, så farven bliver ensartet. Så er den klar til at yde dig beskyttelse.

ikonhug.jpg (1171 bytes) Tilbage til hovedsiden ihjerner.gif (1431 bytes) Tilbage til idéer Tilbage til
skumhatte