Perleedderkop

Denne edderkop, som er solid nok til, at man kan lege med den, kan laves på få minutter.

På Vestre Hus har vi lavet i tusindvis.
Man skal bruge to store træperler (3 og 2½ cm. i diameter), en hel og 3 halve  piberensere af hobbytypen og en sprittusch. En lang piberenser føres igennem den største perle og snos sammen tæt ved perlen.
Den føres derefter fra hver side gennem den mindre træperle, og der strammes til i begge sider, så perlen sidder lige.
Så skubbes de andre tre piberensere på en gang igennem samme træperle. Benene bøjes i form (opad i midten).
Øjne og mund males på med sprit farve. Man kan også male mønster på kroppen. Nu kan edderkoppen møde vennerne.
Der findes også levende perleedderkopper. Se bare her.

Da kuglerne kan drejes, kan man meget fikst lave edderkoppen med vendehoved, så kan den samme edderkop være både glad og farlig.

Hvis man giver perleedderkoppen en snor gennem den bageste perle, kan man hænge den op. Og kommer man snoren gennem et par øskener anbragt i loft og dørkarm, og sætter snorens ende fast på døren, så har man en meget levende edderkop, som reagerer hver gang døren går.

 

Disse edderkopper er lavet i Oasen - Blovstrød Skoles SFO.

I midten sidder kæleedderkoppen Ophelia. Hun var den dag dommer i perleedderkoppeskønhedskonkurrencen.

Nogle perleedderkopper er dog meget vilde, og de kan finde på at overfalde perlemus.

 
ikonhug.jpg (1171 bytes) Tilbage til hovedsiden ihjerner.gif (1431 bytes) Tilbage til ideer Tilbage til perledyr