Lige der hvor
bålhytten nu står på Mørkebakke lå engang en høj, i hvilken der
boede bjergfolk. Bjergfolkene er beslægtet med elverfolk, men de
er rigere, og de er meget glade for guld og ædle stene!
En nat for mange år siden kom Hans Hvide ridende gennem skoven. Han havde været på Bregnerød
Kro og havde hygget sig med de andre gårdmandssønner, og nu
var han på vej hjem til gården Hvidesten, som ligger lige ved Lillerød
Kirke. |
 |
|
Skoven var mørk og
stille, men pludselig kunne han høre glade
stemmer og musik, og han kunne se et klart lys mellem træerne.
Normalt ville han være blevet bange, men han havde drukket en del
øl, så han følte sig vældigt modig, og derfor red han blot
nysgerrigt tættere på.
Så så han, at hele højen stod på gloende pæle. Der var
bryllupsfest hos bjergfolket, og omkring højen dansede de
smukkeste unge kvinder i meget tynde kjoler. Pludselig fik en af
kvinderne øje på Hans. Hun skænkede vin i et guldbæger, og kom hen
til ham med det. Hans tog imod bægret, men i stedet for at drikke
af det kylede han vinen ud af bægret bag om hesten - og så sporede
han hesten og red mod byen, så hurtigt hesten kunne bære ham.
Bjergfolkene forfulgte ham straks, og da de nærmest svæver over
jorden, var de flere gange ganske tæt på at få fat i ham. Men hver
gang de troede de havde ham, udstødte de nogle rædsomme frydesskrig,
og det gjorde hesten rædselsslagen og gav den nye kræfter.
Da de nåede frem til kirkemuren omkring kirkegården ved Lillerød
Kirke, var hesten imidlertid helt udmattet, men da tog Hans
guldbægret og kylede det ind på kirkegården, for på indviet jord kan
de underjordiske ikke komme.
Da vendte bjergfolkene slukørede
næsen hjemad. Men da Hans ikke turde bringe guldbægret ud på den
anden side af kirkemuren, gav han i stedet bægret til kirken, hvor
det derefter blev brugt som en fornem alterkalk.
Måske er det i brug endnu? |
|
