I
bøgeskoven lige nord for Vestre Hus findes et område, hvor man
tydeligt kan se, at jorden engang er blevet gravet af og gennemrodet.
Det er landevejsrøverens hul. - Og her er historien: |
I gamle dage var det
almindeligt at velhavende brudepar med følge red op ad Borgmesterstien,
når de efter vielsen i Lillerød Kirke skulle holde fest på Bregnerød
Kro.
Og så kunne det hænde, at en landevejsrøver lå i skjul mellem træerne
i den tætte granskov for pludselig at springe frem og true sig til en
hatfuld kostbarheder, før han atter forsvandt mellem de tætte graner.
På netop denne måde skaffede Karl Brændehugger sig en hatfuld gyldne
smykker en søndag formiddag i år 1802. |
|
|
Han var
ellers ansat på en gård i Lynge, og da han ikke vovede straks at
bringe tyvekosterne tilbage til gården, skyndte han sig at grave
hatten med kostbarhederne ned i skovbunden mellem bøgetræerne, da han
var på vej hjem efter forbrydelsen. Han brugte sin kniv til at grave
med, og han efterlod en lille top af jord over skatten, så han kunne
finde stedet igen, når han kom tilbage.
Først ugen efter fik han mulighed for at vende tilbage for at grave
skatten op, men da opdagede han til sin forfærdelse, at muldvarpe i
mellemtiden havde gennemgravet skovbunden. Overalt lå der små
jordtuer, der ikke var til at skelne fra den han selv med omhu havde
anbragt over sit bytte.
Nu var det ikke andet for, end at Karl måtte begynde at grave. Og han
gennemgravede jorden i ugevis, så den til sidst lignede det
månelandskab, man kan se i dag.Om han fandt skatten? Næææ, det gjorde han ikke. Men han fandt den
gamle hat, som skatten havde været anbragt i. - I den havde en
muldvarpemor anbragt sine små nøgne unger, men hun havde naturligvis
først tømt hatten for dens indhold af hårde og skarpe smykker og
ædelstene.
Dem havde hun slæbt ned i en af sine dybeste gange, hvor hun sjældent
kom og hvor de derfor ikke var i vejen. Og der ligger de fleste nok
endnu. |
|
|
|
Men
tidligt om foråret, når mus og muldvarpe har gennemrodet
jorden, kan man tit finde perler og andre kostbarheder i
skovbunden, hvor landevejsrøveren begravede sin skat. På
Vestre Hus har jeg en hel kiste med den slags
kostbarheder, og jeg tager gerne børn med ud at lede. |
|
|
|