 |
Rævebøgen ved Rævemosen
er et meget gammelt træ. Over 200 år. Midt i 1800-tallet var det
allerede et stort træ, og dengang hærgede mange røverbander her på
Lillerød-egnen.
Derfor besluttede en rig bonde engang at skjule sine mange dyre
arvesmykker et sikkert sted, og da han var dygtig til at klatre i
træer, |
klatrede
han højt op i netop Rævebøgen, hvor han skjulte smykkerne dybt inde i
et gammelt knasthul.
Det var naturligvis meningen, at bonden ville hente sine smykker igen,
når tiderne blev mere fredelige, men han må være død forinden, for
smykkerne blev aldrig afhentet. - Til gengæld udviklede Rævebøgen sig
til et rigtigt kærestetræ. Det var et smukt træ, som stod i en lysning
i skoven, og her mødtes mange kærestefolk for at skære deres navnetræk
i barken og love hinanden evig kærlighed.
Det gjorde også Oda og Martinus i 1909. Men de to måtte ikke få
hinanden, for Oda var præstens datter, og Martinus var bare akrobat i
et cirkus, så han havde ingen penge.
Derfor måtte de nøjes med at mødes under Rævebøgen og ridse et hjerte
med deres forbogstaver i barken. Og de græd, for
Martinus skulle rejse af sted med cirkus, og Oda - som var 17 år
gammel -
kunne selvfølgelig ikke komme med.
Men mens de stod der i hinandens arme, begyndte det pludselig at regne
med guldsmykker. Oda fik en guldring i håret, og Martinus greb en
halskæde med safirer, netop som den faldt ned mellem grenene. Hvad var dog
det?
Martinus var jo akrobat, så han klatrede straks så let som ingenting
op i det høje træ, og der fandt han det gamle knasthul med alle
smykkerne. Det var et egern, der var ved at flytte ind i hullet, og
det ville lige rydde op først.
Nu var Oda og Martinus pludselig rige og kunne få hinanden. Og de
giftede sig og de fik 8 børn og blev meget lykkelige. - Det er godt at
tænke på, når man står under den gamle bøg. |
|
