 |
Lige der
hvor søen ved Vestre Hus ligger i dag, lå der engang en
troldehule, og i hulen boede to raske troldedrenge, som
altid skulle konkurrere om alting. ”Jeg er den stærkeste”,
sagde den ene, ”jeg kan smide en pind!” ”Ha”, svarede den
anden, ”jeg kan smide en kævle”. ”Men jeg kan smide en
stamme”,
sagde den første. ”Se så mig,
se så mig” svarede den anden, ”jeg kan smide med et helt
træ!”
Og sådan gik dag efter dag. Træer
og pinde og stammer fløj gennem luften.
|
Men ovre i
hyldetræet foran Vestre Hus boede hyldemor, og hun blev
efterhånden godt træt af troldenes kylen og hylen, og da
hun var en lille heks, så besluttede hun at gøre noget ved
det. Derfor gik hun over til troldehulen, og med at
trylleslag spærrede hun begge de vilde troldedrenge inde i
hver sit gamle egetræ. Det syntes hun var OK. Hun boede jo
selv i et træ. Og der inde i egetræerne er troldene endnu
den dag i dag.
Men troldene i egetræerne har
stadig
en vældig lyst til at smide rundt med grene og kævler. Så
stor er deres lyst, at den siver ud af træerne og påvirker
de store drenge, der kommer forbi søen. Jeg har selv set
det. En flok drenge kan komme gående over til søen, de ser
helt normale ud og de har ikke noget i hænderne, men så
pludselig
tager troldene ved dem, og de begynder at smide kævler og
grene og træstammer ud i søen. Det ser dæleme ikke godt
ud, men hvad hulen i søen skal man gøre ved det? |
|
