|
 |
Vi mennesker oplever skoven som
stille og fredfyldt, men det er blot fordi skovens kampe foregår i så roligt og adstadigt et tempo, at vore øjne
slet ikke kan følge med.
Egen, den venlige og knudrede, gror langsomt og lysåbent. Den tillader
frimodigt en levende underverden at vokse og trives i ly under dens
krone.
Men bøgen, den retlinede og grå, udnytter situationen. Den
maser egen til side, vokser hastigt over den, og skygger såvel egen som
egens venner bort.
Denne kamp kan ses overalt i Ravnsholt Skov, hvis man nedsætter
hjernens hastværk. Enkelte steder kan man endog se den ærværdige eg
tabe fatningen og sætte sig aktivt til modværge. - I sit eget tempo. |
