Hvis man går lidt
væk fra stierne i Ravnsholt Skov, vil man næsten altid ende i en mose,
hvor det er for vådt og farligt at komme frem. Når skoven på denne
måde er fuld af småmoser, så skyldes det, at der i mange år har været to trolde
til at bestemme i skoven. Den ene er en
skovtrold, og han elsker høje træer og visne blade og fuglesang og
rådyr. Den anden er en vandtrold, og han elsker øsende regnvejr og
mudder og frøer og bundløse skovsøer.
De to trolde har
altid været vildt uenige om, hvordan skoven skal passes, men da de er lige
stærke, kan det ikke betale sig for dem at slås om skovens
indretning. Når de begge to
er vågne, sidder de derfor blot og glor ondt på hinanden. Men så snart en af
dem falder i søvn, går den anden straks i gang. Hver gang vandtrolden falder i søvn,
lader skovtrolden træerne vokse sig store, så de suger vandet op af
skovsøerne og gør skovbunden dejligt tør. Og hver gang skovtrolden
falder i søvn, lader vandtrolden det regne og regne, så træerne drukner
og vælter og skoven bliver helt fyldt med dybe vandhuller.
En dag blev de dog
trætte af hele tiden at gå og rydde op efter hinanden, så de blev
enige om at en af dem måtte flytte til et andet sted; og hvem det
skulle være, skulle afgøres ved en konkurrence.
Skovtrolden lavede
først en klatrekonkurrence, hvor det drejede sig om at klatre højest
op i et træ. Den konkurrence vandt han selv, for vandtrolden ville
slet ikke have fødderne op af vandet.
|
Så fandt
vandtrolden på, at de skulle konkurrere om, hvem der kunne holde
vejret længst tid. For det vidste han, at han selv var helt enormt god til.
Derfor dykkede han ned i vandhullet overfor Vestre Hus, og kun hans
stride grønne hår stak op af vandet.
– og der har
han ligget lige siden, for han er virkelig vældigt god til at holde
vejret.
Du kan selv se ham,
hvis du en dag kommer forbi. Men lad være med at forstyrre ham, for
han ligger godt, hvor han ligger!
|
|
|