|
Eventyr om skovens
planter og svampe
|
|
|
|
Fortryllet skov.
Jomfrukapsel. |
|
Nogle steder i Ravnsholt Skov kan
man finde puder af små planter, som tydeligvis engang har været
kæmpe store træer. Det er fortryllet skov.
Engang boede der to hekse i skoven,
men de blev uvenner og begyndte at kaste trylleformularer efter
hinanden. |
På et tidspunkt fandt
begge hekse imidlertid en meget kraftig formindskelsesformular, som
de smed
efter hinanden, men så blev fortryllelsen alt for kraftig, så begge
hekse og hele skoven blev tryllet lille bitte. - Hvis man sniger sig
hen til sådan en tue af fortryllet skov, og kikker ned mellem
planterne, kan man undertiden få et glimt af heksenes høje hatte,
før de når at gemme sig. |
|
|
|
DE FORTRYLLEDE
HEKSEÆG.
I skoven levede engang en
meget fattig kone og hendes lille datter. Konen og datteren var så
fattige, at de kun fik skvalderkål at spise. Om sommeren spiste de de
grønne blade, og om vinteren spiste de rødderne. Kun én gang om året fik
de noget andet at spise, nemlig pandekager. Det var på den lille piges
fødselsdag, og hun glædede sig til den dag hele året.
Æggene til pandekagerne fik konen ved at spare sammen af de penge, hun fik
for at sælge skvalderkål i byen. Men et år ville folk ikke længere købe
hendes skvalderkål, så konen kunne ikke købe æg, og da datterens
fødselsdag nærmede sig, vidste hun ikke sine levende råd.
|
I skoven boede også en heks.
Hun var normalt ikke særlig sød, men da hun så den fattige kone gå rundt i
skoven og vride sine hænder, besluttede hun sig nu alligevel for at hjælpe
hende. Og da heksen jo var en heks lod hun simpelthen de fineste hønseæg
vokse direkte op af jorden, så konen bare kunne bukke sig for at plukke
dem.
Det år fik den lille pige den mest vidunderlige fødselsdag med stakkevis
af pandekager, og både mor og datter var meget glade.
Men lykke, der kommer så let, holder sjældent ved.
|
For nu blev den fattige kone
grådig. De æg måtte jo være mange penge værd, så hun satte hegn omkring
hele skoven, fik sin lille datter til at samle æg fra morgen til aften, og
lavede en aftale med Dansk Supermarked,
så æggene kunne sælges videre i både Netto og Føtex.
Nu kunne hun blive rigtigt rig og købe sig en stor bil.
Men da heksen opdagede, at konen havde sat hegn om skoven blev hun vred og fortryllede æggene, så
der groede grimme, ildelugtende svampe op af dem alle sammen.
De kunder, der havde købt de fortryllede æg blev nu meget, meget vrede på
konen. Og de krævede erstatning, så konen måtte sælge den nye bil og
plukke skvalderkål igen.
Alt var altså nu tilbage ved
det gamle, bortset fra at hekseæggene
stadig gror i skoven. Hvis du kikker dig grundigt om, kan du måske finde
nogle?
|
|
|
DE TRE SMÅ
SKOVSØSTRE |
I skoven bor tre små
skovalfer. De blev født af det samme saftige, søde skovjordbær, så
de er søstre, og de kender hverken til sult eller tørst. Men
kærlighed, det ved de hvad er.
En dag da skovalferne legede i skovbunden kom en skoleklasse forbi,
og alferne kunne høre børnene klage sig.
Åh, vi er så tørstige, sagde børnene. Kan vi ikke gå tilbage og få
noget at drikke?
Men børnenes lærere var uden nåde. Nej, sagde de. Vi er lige gået
hjemmefra. I må vente, til vi når frem før I kan få noget at
drikke.
Skovalferne blev meget triste over at høre dette. Hvor måtte det
være forfærdeligt for børnene! Skovalferne satte sig ned i
skovbunden og holdt om hinanden og græd - og hvor deres tårer faldt,
groede de fineste små planter frem. |
|
Deres blade var formet som små grønne
hjerter, og hvis man spiser dem, forsvinder straks al tørst.
Det er skovalfernes gave til alle tørstige børn på tur i skoven. |
|
FRIHED. |
Det er frygtelig kedeligt at være
barn af en kurvblomst. - Ufattelig kedeligt, hvis man ikke har
prøvet det. Barnekamrene ligger så tæt, at man har søskende på alle
sider. Man kan dårligt vende sig. Intet kan man have i fred, og
intet kan man foretage sig for sig selv. Livet består af masen og
puffen fra morgen til aften. Man kan få så vild en trang til frihed,
at det giver én lange grå hår på hovedet. Og en dag det blæser, får
man så alverdens frihed.
(Mere om frøenes frihedstrang kan læses
her.) |
|
|
DET ER IKKE NEMT AT
LÆRE AT SY.
Der var engang en ung,
smuk, sød, dygtig og flittig prinsesse, som havde to onde storesøstre.
De onde storesøstre var dovne, så de fik den lille prinsesse til at
lave alt deres arbejde. Hun skulle også sy deres kjoler, og kjolerne
skulle være helt fantastiske, så det var et stort arbejde. |
|
En dag blev
alle prinsesserne inviteret til bal på slottet, men kun storesøstrene med de
flotte kjoler havde lyst til at gå til bal.
Da den unge prins nu fik øje på de onde søstre, blev han straks så betaget af
deres smukke kjoler, at han simpelthen måtte møde den, der havde syet
dem. Og da han så den unge prinsesse, blev han straks forelsket i
hende og ville giftes med hende med det samme og leve lykkeligt.
Men nu kunne de to onde
storesøstre godt se, at det havde været bedre, hvis de selv havde lært
at sy, så de begyndte straks at øve sig. Og da alt stoffet i huset
hurtigt blev
brugt op, gik de i gang med at sy i skovens blade.
Og det gør de endnu. Prøv
selv at kikke på bøgebladene i skovbunden. De er fyldt med små huller
efter søstrenes nålestik. Men særligt dygtige er de nu aldrig blevet.
|
|
Soldaterne i mosen |
|
I gamle dage var der krig hist og
her og alle vegne. Kolonner af soldater blev beordret hid og did af
deres befalingsmænd. De marcherede gennem skove og tætte krat, og
med deres gevær over skulderen blev de sendt over grøfter og igennem
sumpe og moser, hvor man kun kunne se geværspidserne med de skarpe
bajonetter rage op over sumpplanterne, når de stred sig frem. - Men
soldaterne gik kun nødigt igennem moserne. Det var farligt. Alle
soldater vidste, at hele delinger var forsvundet på vejen gennem en
mose, og hvem vidste, hvad der var sket med dem?
Det ved jeg! For i mosen bor sumpnisser, og sumpnisser er små og
bløde, og de har evnen til at gøre alt blødt omkring sig. Det er
derfor jorden er så blød ude i mosen. Og sumpnisser kan ikke lide
krig og larm. Så hvis sumpnisserne opdager soldater med tunge hårde
støvler i deres mose, så gør de først soldaternes våben bløde og
ufarlige og sætter dem fast i jorden. Så gør de soldaterne små og
bløde, så de må kravle derfra som små bløde larver.
De forvandlede våben kan man se endnu mange steder, og en forvandlet
soldaterlarve kan man også være heldig at støde på. |
|