|
Stinksvampene er
bugsvampe, men det er nogle af skovens mest ejendommelige væsener. De
starter som hvide æglignende kugler i skovbunden. Hvis de skæres over,
kan den inderste hvide del - den kommende stok - spises. Den smager
lidt af frisk nød og jord. Den yderste geléagtige del kan anvendes som
skønhedscreme........ |
|
|
Efter
et par dages modning bryder svampen frem. Det er
stokken, der strækker sig, og i varmt vejr tager det kun et par timer.
Så bør man ikke have taget hekseægget med indendørs, for svampen stinker
ubeskriveligt rædsomt. Fluer finder dog lugten uimodståelig, og det er
dem, der spreder sporestøvet, så vi kan få små nye stinksvampe.
|
Når sporemassen er
blevet slikket op af fluerne kan man
tydeligt se svampehattens bikageagtige
struktur. Sporerne klarer sagtens en tur
gennem fluernes tarmsystem og kan så spire
frem, hvor fluerne klatter. Det virker
smartere end andre svampes system, hvor
vinden spreder sporerne og lader utallige
lande i havet og lignende uegnede steder. |
|
|
|
|
|
|
|
|
Den ildelugtende sporemasse er
guf for fluer. De æder hurtigt det hele og spreder
derefter svampens sporer med deres afføring. |
|
|
Stinksvampens videnskabelige navn er Phallus impudicus, hvilket
betyder uanstændigt kønslem. Dens folkelige navn er præstepik eller
Provstindens trøst. I viktoriatidens England fandtes foreninger af
gudfrygtige kvinder, der indsamlede svampene til destruktion. De blev
anset for djævelens værk. |
|
|
Man kan
godt tage hekseæg med hjem og prøve at få dem til at
vokse op i fangenskab. Men hold dem indespærret i et
lukket glas. Den stank de udsender i et lukket rum - som
f.eks. et klasseværelse - er ubeskrivelig. - Det er ikke
til at sige, hvor lang tid der går. Nogle vokser op på
et par timer, andre venter en uge, enkelte opgiver helt. |
|
|
|
Blandt
stinksvampe finder man med mellemrum interessante
vanskabninger som svampene ovenfor. |
|
|
Vi har også et par andre arter
af stinksvampe. Denne lille art
hedder hundestinksvamp (Mutinus
caninus). |
|
|
Hundestinksvampene ses
ofte i tætte klynger, og
her ses også sære
afarter. De stinker
ikke, og er ikke på
samme måde omgivet af
fluer. Gad vide, hvem
der egentlig spreder
dem? |
|
|
|
|
|
|
|