  | 
          
           Stinksvampene er 
          bugsvampe, men det er nogle af  skovens mest ejendommelige væsener. De 
          starter som hvide æglignende kugler i skovbunden. Hvis de skæres over, 
          kan den inderste hvide del - den kommende stok - spises. Den smager 
          lidt af frisk nød og jord. Den yderste geléagtige del kan anvendes som 
          skønhedscreme........  | 
          
			  | 
        
        
          | 
           
             | 
          
          
            
              Efter 
              et par dages modning bryder svampen frem. Det er 
              stokken, der strækker sig, og i varmt vejr tager det kun et par timer. 
              Så bør man ikke have taget hekseægget med indendørs, for svampen stinker 
              ubeskriveligt rædsomt. Fluer finder dog lugten uimodståelig, og det er 
              dem, der spreder sporestøvet, så vi kan få små nye stinksvampe. 
                | 
             
            
              
              
                
                  
					
						
							
							
								
									| Når sporemassen er 
									blevet slikket op af fluerne kan man 
									tydeligt se svampehattens bikageagtige 
									struktur. Sporerne klarer sagtens en tur 
									gennem fluernes tarmsystem og kan så spire 
									frem, hvor fluerne klatter. Det virker 
									smartere end andre svampes system, hvor 
									vinden spreder sporerne og lader utallige 
									lande i havet og lignende uegnede steder. | 
								 
							 
							 | 
							
					  | 
						 
					 
					 | 
                 
                 
               | 
             
           
           | 
        
        
          
		  
			  
				  
				    | 
				  
				  
					  
						  
						    | 
					   
					  
						  |   | 
					   
					  
						  | Den ildelugtende sporemasse er 
						  guf for fluer. De æder hurtigt det hele og spreder 
						  derefter svampens sporer med deres afføring. | 
					   
				   
				   | 
			   
		   
           | 
        
        
          | 
          Stinksvampens videnskabelige navn er Phallus impudicus, hvilket 
          betyder uanstændigt kønslem. Dens folkelige navn er præstepik eller 
          Provstindens trøst. I viktoriatidens England fandtes foreninger af 
		  gudfrygtige kvinder, der indsamlede svampene til destruktion. De blev 
		  anset for djævelens værk. | 
        
        
          
			
				
					
						| 
						 
						   | 
						
						 
						   | 
					 
					
						| Man kan 
						godt tage hekseæg med hjem og prøve at få dem til at 
						vokse op i fangenskab. Men hold dem indespærret i et 
						lukket glas. Den stank de udsender i et lukket rum - som 
						f.eks. et klasseværelse - er ubeskrivelig. - Det er ikke 
						til at sige, hvor lang tid der går. Nogle vokser op på 
						et par timer, andre venter en uge, enkelte opgiver helt. | 
					 
				 
			 
           | 
        
        
          
			
				
					
						
						  | 
						
						  | 
					 
					
						| Blandt 
						stinksvampe finder man med mellemrum interessante 
						vanskabninger som svampene ovenfor. | 
					 
					
						
						
							
								
								
									
										
										  | 
										
										
										 | 
									 
									
										| 
										
												Vi har også et par andre arter 
												af stinksvampe. Denne lille art 
												hedder hundestinksvamp (Mutinus 
												caninus).  | 
									 
								 
								 | 
							 
							
								
								
									
										
										
											
												
												  | 
												
												
													
														| 
														Hundestinksvampene ses 
														ofte i tætte klynger, og 
														her ses også sære 
														afarter. De stinker 
														ikke, og er ikke på 
														samme måde omgivet af 
														fluer. Gad vide, hvem 
														der egentlig spreder 
														dem? | 
													 
													
														
														  | 
													 
												 
												 | 
											 
										 
										 | 
									 
									
										
										  | 
									 
								 
								 | 
							 
						 
						 | 
					 
					 
			 
           |