Her er anbragt forskellige - meget
forskellige - encellede organismer, som bevæger sig ved hjælp af en
pisketråd. En flagel. Nogle er grønne, og kan dermed kaldes alger.
Andre har ikke kloroplaster, og lever af andre smådyr, bakterier eller
opløst materiale. Dem vil man kalde encellede dyr - eller protozoer.
Nogle kan leve på begge måder, og systematisk er det noget rod.
Peranema
Peranema er en sjov, amøbeagtig
flagellat med en meget kraftig, fremadrettet flagel,
som er helt stiv på det inderste stykke, men som
flagrer rundt i spidsen. Normalt er det meget svært
at se flageller, men peranemas kan man få øje på. Peranema lever af andre
encellede dyr.
Mere Peranema:
Se min tunge,
den er lang og livlig når jeg svømmer
slikker jeg med fart det er fordi jeg
elsker smag af mudder og fordi jeg er en
flagellat
Gonyostomum
Gonyostomum er en
særegen grøn flagellat, som af og til kan
blive talrig i sure, brunvandede (dystrofe)
søer. Den har to flageller i forenden. Under overfladen
findes talrige slimlegemer, som algen kan
afskyde, hvis den forulempes. I svenske
badesøer kan den undertiden være generende.
Entosiphon
Entosiphon sulcatum
er en flagellat. Selv om man sjældent kan se
de tynde flageller, kan man genkende den
rykvise bevægelse. Den har et rør - en
siphon - som kan skydes ud, og som bruges til
fødeoptagelse, og den faste overflade bærer 12
riller.
Pyramimonas
Pyramimonas er en sjov lille topformet alge-flagellat med 4
flageller i toppen.