Bævreasp

Bævreasp er vores eneste hjemmehørende poppelart. Andre popler er indført.
Aspen er et rankt træ med en grå bark og en grov grenbygning. Den ses mest i skovbryn, for aspen er et lystræ, som nemt skygges ihjel. Til gengæld er den dygtig til at danne rodskud, ofte langt fra modertræet.

Bævreasp gror hurtigt og bliver til gode klatretræer efter få år. Fine i den første have!

Bævreaspens knopper er brune og dækket af et velduftende lag harpiks.

Bævreaspens blade er runde og savtakkede, og de sidder på en lang tynd, fladtrykt stilk, som gør dem følsomme for den mindste vind. - Aspen bævrer.
Det er blevet opfattet som et tegn på gudsfrygt. Aspen havde ikke bøjet sig for gud sammen med de andre træer. - Eller anger, fordi Jesu kors skulle være lavet af bævreasp.
Med en anden tilgang til fænomenet har man kunnet måle, at bladenes bævren giver en stor udskiftning af luften om bladet, hvilket giver mere kuldioxid og hurtigere vækst.

Bladene nedbrydes hurtigt. Først bliver de helt sorte, og siden fjernes alle celler så bladnerverne står tilbage.

Løvet bliver gult om efteråret. Hvis nattefrosten kommer tidligt, så alt sukkeret ikke er fjernet fra bladet, ses også røde bladfarver.

Nærbillede af bladstilke.

Gæslinger og rakler.
Bævreaspen er tvebo - med han- og huntræer. Gæslingerne bliver til rakler med mange blomster. Til højre hanrakler med grå hår. Hanraklerne falder af sidst i maj.

Siden danner hunblomserne kapsler med frø der bærer masser af hvid fnok, så de kan spredes med vinden.


	Bævreaspens rodskud har meget større og mere kortstilkede blade. Det er svært at genkende træet. Aspen danner mange rodskud.

Veddet er lyst og uden kerne. Det bruges til tændstikker.
Barken er basisk og giver vækstbetingelser for mange laver.


Gammel bævreasp ved Allerød sø - vinter og sommer.


Asp får gule efterårsfarver	"Smilende" bladar.

Tilbage til hovedsiden

Tilbage til
undervisning

Tilbage til livet

Tilbage til træer

Næste træ